22/06-09
-
Pressemeddelelse
Ny boligside vækker harme
Sådan lød overskrifterne sidste år, da HouseJack.dk lancerede et koncept, hvor prisen på boligerne faldt dagligt.
DE og Forbrugerstyrelsen stod sammen om at advare mod konceptet, der mindede dem om hasardspil - og politianmeldelsen var lige om hjørnet.
Nu er HouseJack.dk tilbage med en boligside, der i tidens ånd tilbyder en solid bytte-funktion til deres medlemmer.
"Det har taget lidt tid, først at overveje om vi ville gå i retten og kæmpe for sagen, derefter at få bygget siden om til en "normal" boligside og få tilføjet Byt Bolig konceptet", udtaler Kenn Joensen - stifteren af HouseJack - og fortsætter "Nu er vi klar til at byde velkommen og håber at såvel boligsælgere som lokale mæglere vil tage godt imod os og gøre brug af bytte-funktionen".
I en tid hvor det er svært at sælge sin bolig, er det oplagt at finde på alternativer til salg. Og her kommer bolig-bytte ind som en god mulighed.
Kenn Joensen pointerer "Det er vigtigt at forholde sig til bytte-prisen, frem for at tænke på hvad man får for sin bolig og hvad man giver for den nye bolig.
Bytte-prisen er forskellen på de to boligers pris.
Er man realistisk med bytte-prisen, vil det være muligt at finde nogen i samme båd at bytte med".
"Det kan godt være svært og jeg kender da også til et par byttehandler, der ikke blev til noget fordi parterne ikke fokucerede på bytte-prisen.
En anden vigtig detalje er, at begge parter i en byttehandel er både køber og sælger og derfor altid skal have hver sin rådgiver".
Relevant information
http://www.housejack.dk/