Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/04-13   -   Pressemeddelelse

Kronborg danner rammen om stor international storytelling-festival - 100 shows på 4 dage

WORDS festival på Kronborg Slot i pinsen - ordkunst og fortælling i fire dage

24 danske og internationale fortællere, over 100 shows på fire dage!
I pinsen inviterer Kronborg Slot i samarbejde med BestTellers de bedste ord-ekvilibrister fra både Danmark og udlandet til Storyteller-festival. Fra den 17. til den 20. maj vil verdens ældste kunstart udfolde sig i store sale, på loftkamre og i mørke kældre - steder der normalt er lukkede for offentligheden.

Danmark har en stor elite af professionelle fortællere og trænger til en festival af internationalt format, og her er Kronborg den perfekte ramme. Kronborg emmer af gode historier, fra Hamlet til Holger Danske, og slottets nye undertitel lyder: "Her lever historien". WORDS festivalen slår dette fast med syvtommersøm ved at præsentere 24 professionelle fortællere fra ind- og udland. Over 100 shows på fire dage!
Der er moderne fortællinger på tapetet samtidigt med, at der selvfølgelig er mulighed for at opleve velkendte klassiske titler såsom "Romeo and Juliet" og "Brødrene Løvehjerte".

Fortællerne, løgnerne og ordkunstnerne.
På det danske menukort finder vi bl.a. Vigga Bro, Hans Laurens, Kasper Sørensen, André Andersen, Story-entertainers, fortælleren Steiner´s populære "Lystløgneraften" og det lige så populære "Cross Words", hvor andre ordkunstnere krydser genrer på scenen, bl.a. beatpoeten Claus Høxbroe, digteren Lone Hørslev og Stand up-komikeren Sebastian Dorset. Cross Words har altid en BestTeller som vært.

2 x British Award nominees - Fra The Globe til Hamlets Castle
På det udenlandske menukort findes bl.a. hele to British Award nominees: Debs Newbold, der er nomineret for sin udgave af Shakespeares "King Lear" som hun også vil fortælle på festivalen. Hun er fast tilknyttet Shakespeares "The Globe" i London og er alene af dén grund begejstret for at skulle fortælle på "Hamlets Castle". Den anden er Rachel Rose Reid, der er nomineret som BEST FEMALE STORYTELLER 2012.

Hvad er mundtlig fortælling?
Med BestTellers som arrangør er der garanti for at blive underholdt, da BestTellers har mange års erfaring indenfor mundtlig fortælling. Initiativtager og projektleder bag festivalen André Andersen brænder for at få den gode historie på alles læber. Han har tidligere arbejdet sammen med Kronborg Slot og har fortalt histo-rier for de besøgende. Han er stolt af at være en del af fortællemiljøet som ifølge ham er i rivende udvikling:

"Tiden hvor historiefortælling udelukkende blev forbundet med traditionelle eventyr og nordisk mytologi er ved at være forbi - miljøet blomstrer af fortællere der vil fortælle egne historier. Det er fortællere der brænder for deres egne historier med afsæt i eget liv eller holdninger til selvsamme. Med deres mundtlige fortællinger giver de en vedkommende kommentar til de strømninger der rører sig i vores samfund og sætter dagligdagens trummerum og mange spørgsmål i et større perspektiv."

"I Danmark skyder små faste fortælle-initiativer op alle vegne, ikke mindst i Storkøbenhavn: Teatret ved sorte hest, Bremen, Karens Minde Kulturhus, Huset i Magstræde, Christianshavns medborgerhus og ikke mindst på BestTellers' faste scene på Vesterbro, hvor man hver eneste torsdag kan høre fortællinger for voksne. Mundtlig fortælling er kommet for at blive og ikke mindst for at udvikle sig."

Billetsalget er startet og på festivalens hjemmeside kan du se det omfangsrige program og læse mere om alle fortællerne og deres shows. Vi ses på Kronborg i pinsen! Spread the WORD!

Hvad: Words Festival 2013
Hvem: Kronborg Slot i samarbejde med BestTellers
Hvornår: pinsen 2013, den 17. - 20. maj
Pris: 145 kr / 240 kr - læs mere på hjemmesiden
Links: http://www.wordsfestival.dk
Kontakt: André Andersen, projektleder aa@wordsfestival.dk / 40309594


Relevant information

http://www.wordsfestival.dk




Billeder


Pressekontakt


Firma

WeKnowWomen ApS
Vesterbrogade 140E, st. -6
1620 København V, Danmark

  40742921
  40742921

http://weknowwomen.dk

Modtag nyheder fra WeKnowWomen ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire