Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/07-09   -   Pressemeddelelse

Farver i overflod

Clematis viticella har ofte smukke og dybe farver, der vil pynte hvor end den plantes.
Netop nu blomstre disse planter med en blomstring, der først slutter når efteråret er over os.

Netop nu er sommeren over os og skulle haven mangle lidt farve og "spræl" visse steder bringes hermed et par forslag. Clematis viticella er slyngplanter med en meget lang blomstring, flotte farver, god hårdførhed, samt et minimum af behov for pasning og pleje. Faktisk er der så mange fordele ved disse planter, at det er lidt ærgerligt at de ikke er mere kendte. Alene det, at denne gruppe af clematis blomstre fra juli til oktober måned er ret specielt og ses ikke hos mange planter. Skulle man før have haft problemer med at få clematis til at lykkes i haven, er denne gruppe én man med garanti vil få succes med, da clematis viticella m.fl. ikke angribes af visnesyge.

Der findes et stort antal af sorter i gruppen viticella, men er duft et ønske er Clematis vit. 'Betty Corning' er godt valg. Denne sort er meget let og yndefuld i sin vækst. Farven er lys violet med en lys midte, højden bliver ca. 3 m. Duften er let og minder om citrus og lime.

Er stærke farver derimod et ønske er Clematis vit. "Venosa Violancea" og "Viola" et bud. 'Venosa Violancea' er dyb violet med en lysere midte, Clematis vit. 'Viola' er meget dyb violet med gul midte. Denne sort er meget frodig og rigtblomstrende og smuk både i knop og i udspring.

'Carmencita' er en klar rød sort der vil lyse op hvor end den plantes. Clematis viticella kan plantes ved espalier, som bunddække, op ad buske og træer samt i hække, hvilket kan give en ny og anderledes virkning i hækken, der jo ofte ikke har megen farve og blomst..

Som et sidste bud på en sort, der er værd at lægge mærke til vil jeg nævne Clematis vit. 'Solina', der med sine ret store blomster i lyse blåviolette toner er et godt bud, hvis pastelfarver er ønsket eller der ønskes et farvespil til eks. de rosa og pink roser.

Der findes som nævnt mange spændende sorter, men er ønsket at få flere farver i have og bede er der hermed givet et par gode bud på planter, der vil kunne give glæde år, efter år, efter år.........

Gartneriet Westerly har specialiseret sig i slyngplanter, som der produceres 40.000 eksemplarer af om året. Størstedelen er clematis, men der produceres også brombær, humle, kaprifol m.m. på gartneriet. Westerly blev etableret i 2004 og har 2000 m2 under tag samt et større udendørs areal. Conny Enevoldsen ejer og driver gartneriet sammen med sin mand Georg Holk Lauridsen. Planter fra Westerly kan købes på planteskoler landet over.

Fotos af clematis

Relevant information

http://www.westerly.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Westerly
Højgårdsvej 4
6900 Skjern, Danmark

  86 88 34 62
  86 88 34 69

http://www.westerly.dk

Modtag nyheder fra Westerly på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater