09/01-12
-
Pressemeddelelse
WiB Aarhus inviterer til et rendezvous med tal - en aften for erhvervskvinder
Rendezvous med tal
- WiB Aarhus inviterer alle selvstændige erhvervskvinder til en tal-aften den 8/2 2012 kl. 18.30-21.30 hos Risskov Revision, Brunbjergvej 3, 8240 Risskov
Tænk, hvis du havde en økonomisk plan for din virksomhed, som du kan stå inde for "” fordi du forstår planen! Synes du også, at det kunne være fantastisk at se sin virksomhed vokse, fordi der er styr på de penge, der kommer ind?
WiB Aarhus har inviteret Anette Sand, en ægte tal-formidler og ejer af Regnskabsskolen, til at guide os igennem et rendezvous med de tal, som vi omgiver os med i virksomhederne - og som rigtig mange af os ikke har helt styr på.
Kom og hør om bl.a. regnskabet - det vigtigste styringsredskab i din virksomhed - og hør hvad du kan bruge dit regnskab til, når du vil udvikle din forretning.
Revisor Tore Christensen fra Risskov Revision giver et bud på, hvordan en revisor kan hjælpe at forstå tal og dermed hjælpe dig med udvikling af din virksomhed.
Energi og Power coach Ann Fredborg fra CC Life Academy kommer og fortæller, hvordan hun har angrebet sin indre penge-modstand og nu kan bruge sine virksomhedstal til noget konstruktivt.
'Vi ved, at mange virksomhedsejere gerne vil arbejde med regnskabet som styringsværktøj, men ikke helt er med på hvordan. Derfor inviterer vi interesserede, WiB medlemmer såvel som andre, til at komme til arrangementet', fortæller Anne-Louise Johnsen fra WiB Aarhus. 'Samtidig håber vi også at erhvervskvinderne vil bruge aftenen som en mulighed til at møde nye samarbejdspartnere og kunder'.
'Man behøver jo ikke være en haj til TAL, bare fordi man er blevet selvstændig. Mange selvstændige er kreative og abstrakte, og det hænger - for mit eget vedkommende i hvert fald - rigtig dårligt sammen. Er man skruet sådan sammen, så kan det lyde som om revisoren taler et andet sprog, når han fortæller om årsregnskabet', fortsætter Dorte Lytje. 'Det giver uro på bundlinjen, når man ikke forstår, hvad der tales om. Vi håber med dette arrangement at skabe større forståelse'.
Kunne du tænke dig at bruge resten af 2012 på at få styr på din virksomhedsøkonomi og få et skub i den rigtige retning? Er du interesseret i at møde andre erhvervskvinder og høre spændende foredrag, så slår vi dørene op kl. 18.30 med en let anretning og mulighed for netværk i skønne omgivelser hos Risskov Revision. Du kan købe din billet på http://billetto.dk/da/events/rendezvousmedtal til kr. 125 pr. deltager.
WiB Aarhus, en lokalgruppe under Erhvervsnetværket WiB Danmark, afholder flere typer af arrangementer i Aarhus. Formålet er at skabe et stærkt netværk af kvinder, som ønsker at udvikle deres forretning og som ønsker fx sparring, råd og vejledning med andre erhvervskvinder. Et andet formål med vores arrangementer er at gøre opmærksom på, at der i lokalområdet findes særdeles aktive erhvervskvinder. Der er mange spændende virksomheder i området og teamet bag WiB Aarhus ønsker at vise, at der er ansigter bag - til gavn for erhvervskvinderne.
WiB Aarhus drives af en ambassadørgruppe bestående af Charlotte Lundgren, www.inceptions.dk, Linda Hauge, http://www.lindahauge.dk/, Dorte Lytje, http://divablog.dk/ og Anne-Louise Johnsen, luksusloppen.
Relevant information
http://wib-danmark.dk/arhus/arhus