17/04-13
-
Pressemeddelelse
Forretningskvinder mødes på Svogerslev Kro
Under overskriften "Fra tro til viden på hjemmesiden" byder netværket WiB (Women in Business) velkommen til åbent møde med fagligt indhold. Arrangementet afholdes på Svogerslev Kro, og aftenens foredragsholder er Mortens Vadskær, der er en af Danmarks førende konverterings-eksperter.
Hvorfor er konvertering interessant?
Konvertering er kunsten at gøre besøgende på hjemmesiden til købende kunder. Mange virksomheder bruger store ressourcer på at tiltrække trafik til hjemmesiden via annoncer, Facebook og nyhedsbreve. Spørgsmålet er, om virksomheden får nok ud af den investering, og hvad der kan gøres bedre.
"En hjemmeside skal skabe flere og mere glade kunder" udtaler Morten Vadskær "Ved at blive bedre til at afkode statistikker og forstå hjemmesidens besøgende, kan virksomhederne forbedre deres resultater markant".
Aftenens foredrag er tilrettelagt, så både begyndere og mere øvede vil have udbytte af det, og alle deltagere får mindst ét brugbart fif med hjem. Både før og efter foredraget er der mulighed for at netværke i Svogerslev Kros hyggelige lokaler.
Kvinde-netværk med fokus på forretning
WiB Roskilde har haft udsolgt til næsten alle arrangementer siden opstarten i september 2012, og derfor har man valgt at flytte de kommende faglige netværksmøder til Svogerslev Kro, hvor der er plads til endnu flere gæster.
"WiB er et forretningsnetværk for kvinder, der har mod på lidt mere i livet" siger Lotte Andreasen, der er ambassadør for WiB Roskilde og fortsætter "Alle kvinder er velkomne til netværksmøderne.
Uanset om du er selvstændig, ansat eller studerende, så vil du få frisk inspiration og nye relationer i WiB"
Det er tirsdag d. 23. april klokken 19-21 man kan opleve "Fra tro til viden på hjemmesiden". Der er mulighed for at tilmelde sig fællesspisning først. Se mere om arrangementet på www.wibdanmark.dk/arrangementer eller kontakt Lotte Andreasen på telefon 30 48 00 99
Relevant information
http://wibdanmark.dk
Firma
WiB Danmark ApS
Symfonivej 37
2730 Herlev,
Danmark
+45 41 90 00 00
+45 22 26 02 82
http://wib-danmark.dk