10/03-11
-
Pressemeddelelse
Slut med blå rødvinstænder
At rødvin giver farvede tænder er et velkendt problem. Men nu kan rødvinsdrikkere ånde lettet op.
To unge iværksættere har nu lanceret en vådserviet, som fjerner rødvinsfarven fra tænderne. Servietterne har navnet Wine Wipes.
- Vådservietten fjerner rødvinen fra tænderne, så du slipper for at børste tænder midt i et middagsselskab, fortæller Rasmus Andersen, som sammen med Jacob Nielsen skal stå for distribution af Wine Wipes.
De to iværksætterne har fået eneret på produktet i Europa. De understreger dog, at de først og fremmest fokuserer på det danske marked pga. begrænsede ressourcer. Men hvis det bliver en succes i Danmark, udvider de gerne til resten af Europa.
- Vådservietterne er allerede et kæmpe hit i USA, og vi ser derfor store muligheder på markedet herhjemme. Vådservietterne indeholder naturlige stoffer som salt og bagepulver, og skader derfor ikke tændernes emalje, fortæller Rasmus Andersen
De to unge virksomhedsejere fortæller, at målgruppen primært er kvindelige rødvinsdrikkere.
- Men produktet er bestemt også tiltænkt rødvinsdrikkende mænd, som har en tendens til at få farvede tænder af rødvin, siger Rasmus Andersen
De to iværksættere er begge studerende, og bruger undervisningen til at lære om salg og forretningsdrift.
Vådservietterne skal ifølge de to unge iværksættere sælges i landets vinforretninger. Derudover har de to iværksættere stiftet deres egen hjemmeside hvor vådservietterne kan købes.
Wine Wipes sælges i en lille rund og handy holder med spejl i låget. Holderen er lige til at putte i tasken. Holderen indeholder 20 vådservietter.
Relevant information
http://www.winewipes.dk