18/02-09
-
Pressemeddelelse
Danske virksomheder er klar til webbaseret økonomistyring
Virksomheden Winfinans ApS, der har til huse i Roskilde, mærker nu stigende tilmeldinger til deres webbaserede økonomisystem Winfinans.NET, der efter en intensiv udvikling er et af de mest omfattende virksomhedssystemer, der kan anvendes i en webbrowser i dag.
Indenfor de sidste år er webbaserede virksomhedssystemer blevet udbredt i Danmark. Systemerne har med vægt på simpel regnskabsføring forsynet den nederste del af markedet for regnskabs-, økonomi- og ERP systemer. Men især indenfor salg, køb, lager, kostprishåndtering og webshop integrationer har de ikke levet op til mange brugeres forventninger og behov.
Winfinans tilbyder et webbaseret økonomisystem, der både imødekommer behovene for simple regnskabsfunktioner og de mere omfattende handels- og CRM-funktioner.
Bogføring uden mus på nettet
I arbejdet med brugervenlighed lægger Winfinans kræfter i at gøre bogføring så nem, at selv professionelle bogholdere ikke bruger lang tid på indtastning.
De bliver glade, og det gør deres kunder også, da det giver dem mindre bogholderregninger.
Revisorer og regnskabsfirmaer
Med den nye fokus, som Winfinans har givet revisorer og regnskabsfirmaer, har også mange af dem fået øjnene op for, at man både kan få et bedre system og en mindre regning.
En rundspørge blandt revisorer og advokater, der rådgiver virksomheder i valg af virksomhedssystemer, har bekræftet, at Winfinans rammer et stort behov hos mange forretninger.
Den fornyede prisbevidsthed i samfundet smitter også af på virksomhedernes valg af system, og det forventes at give Roskilde virksomheden ekstra opmærksomhed.
Winfinans har siden starten af 90erne leveret stadig større systemer, hvor mantraet er; enkelt at bruge, professionelle systemer og pris/ydelse second to none.
---
Gennemgang af Winfinans NET kan hentes her:
http://www.winfinans.net/ppics/EnGennemgangWinfinans.net.doc
Relevant information
http://www.winfinans.net