Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/10-11   -   Pressemeddelelse

Der er altid håb for en bedre potens

Der er altid håb for en bedre rejsning - uanset om en mands seksuelle problemer skyldes sygdom, usund livsstil eller er betinget af psykologiske faktorer. Sådan lyder det positive budskab i en ny bog, Vinke vinke med min pik, skrevet af Helle Thilo, der netop er udkommet på FADL's Forlag.
Bogen handler om mandens seksualitet med fokus på rejsningens betydning for manddommen, parforholdet og mandens opfattelse af sig selv og sin identitet. Bogen er en hyldest til manden og hans seksualitet - uanset om han er i stand til at præstere en halv, en hel eller slet ingen rejsning. Bogen guider den raske mand til, hvordan han kan ændre livsstil, hvis han ønsker at bevare en god rejsning livet igennem, ved at spise sundere, motionere mere og træne bækkenbunden.

Der er også håb for de mange mænd, der har fået rejsningsproblemer på grund af sygdom eller operationer. Bogen giver disse mænd et indblik i de forskellige behandlingsmuligheder og alternative måder at dyrke sex på, hvis eksempelvis en prostata-operation har påvirket potensen.
"Mange mænd har desværre den opfattelse, at det primært er pikken, man dyrker sex med, og at en stiv pik er det vigtigste. Men det er utrolig forenklet. Man kan sagtens lære at dyrke sex - og få orgasme - med hele kroppen," siger sexolog Robert Lubarski i bogen.

Bogen sætter også fokus på det seksuelle forventningspres, som findes i både samfundet og i parforholdet, og som hører blandt de psykologiske faktorer, der kan ramme en mand på rejsningen.
"Selv i vores senmoderne tidsalder opfatter vi stadig en 'rigtig' mand som en mand med rejsning og konstant lyst til sex. Men mandens seksualitet kan ikke koges ned til et spørgsmål om præstation, for det er helt normalt, at pikken ind imellem reagerer på dårlig livsstil, ringe selvværd eller knas i parforholdet," siger læge og formand for Sex & Samfund Christian Graugaard i bogen.

Kontakt FADL's Forlag for at få tilsendt et anmeldereksemplar eller for kontakt til bogens kilder med henblik på interview.

Relevant information

http://www.fadl.dk/forlag


Billeder


Pressekontakt


Firma

Wingwalker
Frederiksborgvej 40A
4000 Roskilde, Danmark

  +45 29 93 12 82
  +45 29 93 12 82

http://www.hellethilo.dk

Modtag nyheder fra Wingwalker på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater