Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/06-11   -   Pressemeddelelse

Fra folkeskole til international software-leverandør

To studerende har taget springet som iværksættere og har på to år skabt WIOsoft der i dag med kæmpe succes leverer innovativ udlejningssoftware og administrations løsninger over hele verdenen. Et firma der med enorm hastighed er vokset fra et kollegieværelse til en af københavns mest prominente adresser - og som allerede har kunder over hele verdenen.

Et mix af spontanitet, evner og lysten til at tage chancen har givet de to studerende blod på tanden for at skabe en international software succes. Jacob og Stephan har en solid og moderne CBS uddannelse som ballast, store visioner, erhvervserfaring og et hjerte der brænder for at være entreprenørskab. Ikke mindst - så har Jacob og Stephan lysten til at gå imod flokken og gøre ting!

Fra folkeskole til international software-leverandør
Historien om de to studerende og iværksættere der gik mod strømmen og tog springet som selvstændige starter på Valdemarskolen i Ringsted for 20 år siden, da Stephan Brostrøm (25) og Jacob Strib Sørensen (25) begge begyndte i folkeskolen. Siden folkeskolen er de to iværksætteres veje fulgtes, turen er gået over HTX i Ringsted og senest har de skrevet kandidat sammen om IT ved CBS og ITU. I dag udvikler og sælger Stephan og Jacob software til håndtering af udlejnings
produkter og specielt tilpassede løsninger over hele verdenen.

Vindere af Case-competitions på CBS og jukebox udlejning. Stephan har sideløbende med økonomi og IT studiet på CBS arbejdet som freelance udvikler og konsulent inden for avanceret webprogrammering og har bl.a. vundet store case competitions for CBS i Las Vegas, Singapore og Kristiansand. Jacob har drevet det Ringsted baserede udlejningsfirma Darkmoon.dk der har kørt jukebokse og diskoteker ud til tusindvis af fester i Danmark og Europa.

"For to år siden, gik det op for os, at en af de primære årsager til darkmoon.dks store succes og høje kundetilfredshed var vores eget udviklede bookingsystem. Det gav darkmoon.dk en kæmpe fordel altid at have det totale overblik og kunne yde en hurtig og professionel service over for kunderne." - siger Jacob Strib Sørensen.

Resultatet blev firmaet WIOgroup ApS og programmet WIOsoft. Vi så et hul i markedet og sigtede efter at udvikle en mindre enterprise løsning, altså en løsning som var mere avanceret end det de forskellige mindre virksomheder selv ville være i stand til at kunne lave i et regneark og access databaser. "Målgruppen kan være biludlejere med 2-3 afdelinger, festudlejere, feriehytter, mindre materiel udlejere o.lign. mindre og mellemstore firmaer. Det er en stor udfordring i forhold
til målgruppen, at de ofte har kunnet klare sig med papir kalendere og manuelle papir baserede systemer". - siger Stephan Brostrøm.

Værdiskabende på alle punkter. Vi har sigtet efter at lave en værdiskabende og innovativ løsning på alle punkter for kunder og brugere. "Vores kunder får en meget nemmere hverdag med nemmere administration og undgår 'smuttere' og dobbelt booking, nogle mener endda at de sover bedre når det hele bliver struktureret i vores system!" - siger Jacob.

Vores system hjælper dem med at sikre at de har styr på deres medarbejdere og vagtplaner, og kunderne føler sig trygge ved altid at få professionelle og opdaterede bekræftelser. Fra gratis og op. "Vi valgte en løsning, hvor folk køber et grund system og hertil kan tilvælge en række moduler f.eks. webshop, SMS m.v. F.eks. er der et meget populært modul der kan sættes til at e-maile kunder ud fra en række kriterier f.eks. to dage før en udlejning med en reminder eller otte dage efter endt udlejning med en hilsen og et spørgeskema omkring udlejningsoplevelsen. Modulet skaber på mange måder en personlig service, uden arbejde for vores kunder! Den billigste løsning er gratis og reklame finansieret. " - siger Stephan.

Fordelen for kunderne er mange, vi har et drift og backup ansvar og udvikler og monitorere løbende systemet. Vi ser vores kunder som sparringspartnere og kunderne er rigtig glade for at ligge ansvaret for deres forretnings IT ud. Mange af kunderne bliver så glade for samarbejdet med os, at vi løbende får en række bi-opgaver inden for generel IT og forretningsrådgivning hos dem.

Tidens teknologi har vi valgt at bruge fra starten og skabe et hurtigt skalerbart miljø med cloud power. Mængden skal skabe omsætningen på WIOsoft og det har hele tiden været i tankerne. Vi valgte Cloud princippet og SaaS (software as a service) som dækker over hostede løsninger, som opdateres og vedligeholdes centralt på vores servere. Løsningen er bygget på Zend framework og benytter tidens teknologi bl.a. Ajax komponenter.

Løsning er integrerbar til andre systemers API. Vi har fra starten erkendt, at der findes mange specialiserede systemer og at vi hellere vil integrere med deres funktioner end at bruge tid på at udvikle sådan ting selv f.eks. kan vores program bruges sammen med mailliste programmet mailchimp og økonomi systemet Economic. Det er dybt specialiserede systemer, som vores kunder også vil have meget glæde af.

Vi lancerede i første omgang på Dansk i 2009, og kørte to år med en række danske kunder som sparringspartnere. Den 5. juni 2011 lancerede vi WIOsoft på Engelsk og Tysk. På de to første dage leverede vi 25 systemer til firmaer i bl.a. Danmark, USA, Ukraine, Tyskland, Holland, England og
Sverige.

Systemet sælger på mange måder sig selv. Vores webshop modul er utrolig populært og sælger ofte sig selv igen og igen, det kan være en lokal biludlejer der ser at konkurrenten har fået online udlejning. Stor sparring og samarbejdet med vores kunder skaber værdi for både dem og os. Vi oplevede f.eks. at hoppeborgsudlejere havde en omstændig administration af syns og forsikringspapirer - hvilket vi hurtigt fik designet en process og løsning på og integreret og gjort nemt i vores system. Vi er bl.a. nærmest blevet branchestandard inden for udlejning af hoppeborge, festtelte, jukebokse m.v. hos de danske festudlejere.

Vi bruger jo selvfølgelig lock-in princippet en del, vi har foreløbig ikke måtte sige farvel til nogen kunder til konkurrenter. Der har været et par firmaer der er lukket og gået konkures, men ellers så beholder vi kunderne. Det er vi utrolig stolte af.
Vi sidder nu i kontorer på Strøget i København, og snakker hver dag med kunder fra hele verdenen. Det hele går sindssygt stærkt lige nu. Bl.a. har vi i dag fået henvendelser fra biludlejerer i Johannesburg, udlejere af trafikopmærkning i Sverige og et par danske maskinstationer der skal udleje majetærskere til den forstående høst sæsonen. Vi har virkelig fået travlt de sidste uger, Stephan skal stadig passe sine klienter inden for rådgivning og udvikling og Jacob skal også have kørt en 30-40 fester ud på en uge.

En kort horisont for WIOsoft? Hvad fremtiden for WIOgroup ApS og programmet WIOsoft byder er endnu uvist. Vi skal have system og hjemmeside på plads på i hvert fald Spansk, Fransk og Rumænsk over sommeren samt lancere nogle nye spændende tillægsmoduler. Både Stephan og Jacob er iværksættere og entreprenører af natur, vi er desværre nok ikke typerne der skal drive et sådanne firma på langt sigt, og vi har hele tiden skabt forretning med henblik på at vi vil videre, vi er entreprænørerer af hjertet. Vi elsker at skabe og udvikle forretning, vi er drevet af at skabe og se resultater. Vi vil gerne have udfordringerne i det uvisse og specielt et internationalt orienteret projekt som dette har været helt fantastisk at få lov at bruge teori og erfaring fra studiet på.

Bonusinfo og Facts:
Grundstenen til systemet blev lagt hos darkmoon.dk i 2002.
Første betalende kunder i 2009.
I juni 2011 åbnede WIOsoft på Tysk og Engelsk.
I sommeren 2011 åbner WIOsoft op på Fransk, Spansk og Rumænsk.
WIOsoft findes i både gratis og betalingsversion, og kan oprettes med det samme på
www.wiosoft.dk
Stephan Brostrøm er bachelor i IT fra CBS og afslutter sommeren 2011 kandidat i IT. Stephan bor i
Valby og arbejder med mere avancerede og udfordrende udviklingsprojekter. Fritiden går med løb
og sport.
Jacob Strib Sørensen er GMM Ingeniør fra SDU og afslutter sommeren 2011 kandidat i IT. Jacob
bor på Nørrebro og bruger fritiden på sin samling af jukebokse.

Relevant information

http://www.wiosoft.com/dk


Pressekontakt


Firma

WIOsoft
Nygade 3,1sal
1164 København K, Danmark

  77348780
  40278808

http://www.wiosoft.com/dk

Modtag nyheder fra WIOsoft på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater