Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/04-17   -   Pressemeddelelse

Kan en opvaskemaskine være æstetisk?



Klart ja. Den populære opvaskemaskine fra Fisher & Paykel er unikt design - og samtidig uhyre effektiv. Den er netop kommet i en opgraderet version. Perfekt til mindre familier og lejligheder; men også stor nok til tolv personer.

Flere, nye familiekonstellationer
I dag er der flere singler i Danmark end nogensinde før. Mere end hver tredje er nu single, svarende til 1,6 millioner mennesker.* Samtidig bliver familierne større. Ifølge Danmarks Statistik er der 37 forskellige former for børnefamilie i Danmark. Hvor hovedparten stadig er den klassiske 'far, mor og børn', så er der kommer flere konstellationer, især efter flere par bliver skilt. Forskellige familiekonstellationer udløser forskellige behov.

Ergonomisk, rummelig og effektiv.
Den ligner ikke nogen almindelig opvaskemaskine, og den er også alt andet end almindelig. Den er unik, ukompliceret og mere fleksibel end en traditionel opvaskemaskine. En praktisk skuffe i en rygvenlig højde - nem at fylde og nem at tømme. Lydsvag, miljøvenlig og utrolig smuk. Navnet er DishDrawer - Single eller Double. Med Double DishDrawer får du 2 separate opvaskeskuffer, som fungerer helt uafhængigt af hinanden. Du har altid rent service.

Double DishDrawer klarer op til 12 middagstallerkener og både de høje vinglas og store kaffekopper. Skånsom mod dine glas, men samtidig effektiv nok til at fjerne den mad, der er brændt på i dine gryder. Rengøringsvenligheden er helt i top, uden de krinkelkroge, der ofte samler på madrester. Hvis begge opvaskeskuffer er monteret i en brugervenlig højde lige under bordpladen, kan du stå oprejst, når du fylder og tømmer dem. Din ryg vil elske dig for det.

Enkel og miljørigtig
Bag det æstetiske ydre findes verdens mest avancerede teknologi i verdens mest enkle konstruktion. En intelligent teknologi og et design, der ikke bare lever op til dine ønsker som moderne forbruger, men også opfylder forventninger, du ikke vidste du havde. Fisher & Paykel vil gerne gøre hverdagen enklere, så tiden kan bruges på dét, der virkelig betyder noget: familie og venner. Her er DishDrawer et godt eksempel.

Størrelsen på opvaskemaskinen er den samme som en standard opvaskemaskine. Vand- og energiforbruget er minimalt (energiklasse A på både vaske- og tørreevne). Energiklassen gør, at maskinen årligt bruger 140,8 kWh og 1760 liter vand.**

Fisher & Paykels nye, opgraderede DishDrawer har fået integreret håndtag, stålfront over hele overfladen, nyt, flot display og en forbedret, minimalistisk indretning i maskinen. Et nyt program ('Sanitise') øger temperaturen på den sidste skylning for ekstra rengøring af fx babyflasker. 'Extra Dry' -indstillingen forbedrer tørringsresultatet selv på service af plastic. Fås i stål, hvid og som indbygning.
Vejledende priser: fra 8499 DKK til 14999 DKK (Single DishDrawer - Double DishDrawer)

Som de siger i New Zealand: Lige om lidt ønsker du dig en. Eller to!

*) Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af voksne, som ikke er i et parforhold, har rundet 1,6 millioner personer. Det er det højeste tal, siden man begyndte at føre statistikken for 30 år siden.
**) baseret ud fra test på 280 opvaske.

Billeder


Pressekontakt

Nanna Hede Aaby
PR ansvarlig

Firma

Witt A/S
Gødstrup Søvej 9
DK-7400 Herning, Danmark

  +45 70 25 23 23

www.witt.dk

Modtag nyheder fra Witt - Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire