Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/10-17   -   Pressemeddelelse

Witts håndlavede emhætter – et stærkt designelement fra Italien

Overalt i Umbrien finder man små keramikværksteder, men den lille by, Deruta, umiddelbart syd for Perugia er centrum for regionens mest kendte keramiske kunstværker. Witt Ceramic-emhætterne produceres netop i keramikbyen, Deruta, af de lokale håndværkere.

Lige siden den tidlige middelalder har byen været kendt for sit fremragende keramikhåndværk især på grund af lerets exceptionelle høje kvalitet.1300 af byens 2000 indbyggere er beskæftiget inden for keramikhåndværk.

Unikt design med et ekstraordinært følelsesmæssigt udtryk
Når Witt Ceramic-emhætterne fremstilles i Deruta, er det en omstændelig proces. Først udvælges det bedste råmateriale, og urenhederne fjernes for at undgå luftbobler og svagheder, der kan forårsage revner under støbningen. Derefter blandes leret med vand og hældes i en gipsform. Når gipsen har absorberet vandet, tages keramikkuplen ud af formen og er klar til aftørring i solen. En gradvis og jævn tørring er nødvendig for at sikre styrken og stabiliteten i det færdige produkt. Kuplen brændes herefter i en keramikovn ved mere end 1000 °C. Til sidst håndglaseres den med specielle pigmenter, der indeholder ægte guld, kobber eller platin.

Mesterligt håndværk møder maskinel præcision
Den færdige emhætte er et håndværksmæssigt mesterstykke. Dybt forankret i ældgamle traditioner, kombineret med den nyeste teknologi, LED-belysning og laserskåret stål. Witt Ceramic-serien er den perfekte forening af tradition og modernitet, hvor form og funktion er i perfekt harmoni. Skønhed møder den højeste kvalitet.

Alle Witt Ceramic-emhætterne er udstyret med en kraftig motor og et kulfilter, der suger madosen. Der er mulighed for at tilkøbe et Witt High Performance filter, der fjerner 98% af madosen.* Naturligvis er der ingen knapper til at ”forstyrre” det stilrene look; emhætterne styres med fjernbetjening. Man kan ikke andet end imponeres over tilblivelsen af Witt Ceramic-emhætterne. Se fx Witt Beehive her: https://youtu.be/lihR44JrptM Fås i en frithængende og vægthængt udgave.

Hele den håndlavede Witt Ceramic-serie kan du læse mere om i Witts nye emhættekatalog her: http://www.witt.dk/ebook/Emhtter_DK_2017/#/1/

Priser på Witt Beehive Free:
• 20.999 DKK
• 29.999 NOK
• 29.999 SEK
• 3.199 €

*) Witts High Performance kulfiltre gør det muligt at genanvende luften i køkkenet med en rensningseffektivitet på 98 %! De nuværende kulfiltre på markedet har en rensningseffektivitet på 30-60 %. Witts High Performance kulfiltre giver derfor ingen lugtgener overhovedet.

Billeder


Pressekontakt

Henrik Kammer
Product Manager
  +45 70 25 23 23

Firma

Witt A/S
Gødstrup Søvej 9
DK-7400 Herning, Danmark

  +45 70 25 23 23

www.witt.dk

Modtag nyheder fra Witt - Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire