Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/04-09   -   Pressemeddelelse

Erhvervslivet giver København sin stemme

Kampen om at tiltrække investeringer, arbejdskraft og turister tager til. København er i skarp konkurrence med de andre europæiske storbyer. Derfor har en lang række virksomheder for første gang valgt at samle kræfterne i en fælles markedsføring af storbyen i brandet: cOPENhagen - Open for you.

- Konkurrencen skærpes. Kampen om den manglende arbejdskraft, det vigende antal turister og de vigtige investeringer udkæmpes, og skal København gøre sig gældende i det opgør er det altafgørende at stå stærkt, og det gør vi bedst, hvis vi står sammen. Mange organisationer er dygtige til at markedsføre København inden for deres fagområde, men vi har længe manglet en klar fælles vision og et samlet brand for København, siger Steen Donner administrerende direktør, Copenhagen Capacity, der sammen med Wonderful Copenhagen har taget initiativ til denne markedsføring.

I morgen samles derfor en lang række private virksomheder, kulturelle institutioner og NGO'er for at danne en forening, der skal bakke op om et samlet københavner-brand. Det nye brand, Copenhagen Open, underbygger Københavns åbenhed, imødekommen- og tilgængelighed og indeholder samtidig en vision om at blive den mest åbne hovedstad i verden.

- Vi ved, at et samlet brand har stor betydning for opfattelsen af en storby. Af de storbyer vi normalt sammenligner os med står både Amsterdam og Stockholms erhvervsliv bag et stærkt brand, og den type opbakning gør en markant forskel på kendskabet til byen og dermed antallet af investeringer og overnattende turister, hvilket betyder mange millioner kroner på bundlinien, siger Lars Bernard Jørgensen administrerende direktør, Wonderful Copenhagen.

Et stærkt brand er en solid fælles platform
Et fælles københavner-brand har også stor betydning den anden vej rundt for de private virksomheder, kulturelle institutioner og NGO'er, der har valgt at bakke op om ideen og gå ind i foreningen:

- Lufthavnens eksistensgrundlag er passagerer og ruteudvikling. Vi har en hel afdeling, der arbejder med at få nye ruter, flyselskaber og dermed også flere passagerer til København, og når de skal sælge København som destination er det altafgørende at hovedstaden har et stærkt brand. Derfor har vi brug for den fælles platform, som det nye brand vil være, siger Brian Petersen administrerende direktør, Københavns Lufthavne.

Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity har tidligere arbejdet sammen med erhvervslivet om at markedsføre København, men det nye ved cOPENhagen - Open for you er, at det denne gang ikke handler om enten at tiltrække turister eller investeringer til København, men også om at få mere arbejdskraft og viden til byen.

- Vi vil gerne bakke op om et initiativ, der kan sikre tilførsel af viden som grundlag for innovation og udvikling i hovedstadsregionen. cOPENhagen - Open for you indeholder nogle værdifulde budskaber som kan tiltrække medarbejdere fra udlandet, siger Charlotte Mark Director and Site Leader, Microsoft Development Center, Copenhagen.

Se mere her: www.opencopenhagen.com

FAKTA:
- Initiativet til det nye brand er iværksat af Wonderful Copenhagen i samarbejde med Copenhagen Capacity, Region Hovedstaden samt en række toneangivende virksomheder med Københavns Lufthavne i spidsen.
- Den bærende idé bag "cOPENhagen - Open for you " er en open source -tilgang, hvor virksomheder og organisationer har mulighed for at sætte et personligt præg på brandet. Det nye logo kan skifte baggrundsfarve og motiv, og pay off'et "Open for ..." kan individualiseres, så det giver mening for den enkelte organisation i en bestemt sammenhæng.
- Selve brandet ejes og administreres af foreningen "Brand Copenhagen", som Wonderful Copenhagen er medlem af sammen med en lang række virksomheder, organisationer og kommuner. Foreningen vil blandt andet tage initiativ til, at der løbende arrangeres en række aktiviteter og events i byen under temaet "open". Brandet er udarbejdet af RelationsPeople - PeopleGroup, der blev udvalgt i konkurrencen mellem 30 danske og internationale mediebureauer.

Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity hjælper gerne med flere informationer og cases.

Kontaktinformation:
Wonderful Copenhagen:
Administrerende direktør Lars Bernard Jørgensen: 23 38 30 50
Kommunikationschef Anéh Hajdu: 21 22 26 92
Projektleder Camilla Kjærsgaard: 61 55 80 14

Copenhagen Capacity:
Administrerende direktør Steen Donner: 20 88 39 29
Kommunikationschef Thomas Scott Lund: 61 62 64 68

Relevant information

http://www.opencopenhagen.com


Pressekontakt


Firma

Wonderful Copenhagen
Gammel Kongevej 1
1610 København V, Danmark

  21 22 26 92

http://www.wonderfulcopenhagen.dk/

Modtag nyheder fra Wonderful Copenhagen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire