Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/06-09   -   Pressemeddelelse

Arkitekturfestival: Skattejagt og tegnestuer i det fri

Skattejagt for børn i VM BJERGET, rundvisninger i Københavns nye og gamle arkitektoniske perler og tegnestuer der arbejder under åben himmel. Det bliver bare noget af det, man kan opleve, når Wonderful Copenhagen og samarbejdspartnere sætter spot på arkitektur og design med Copenhagen Architecture + Design Days, Cph ADD fra den 2. - 6. september.

Københavns arkitektur er i verdensklasse - det vidner priser til bl.a. VM BJERGET om. For fjerde gang i år fejrer Copenhagen Architecture + Design Days, Cph ADD Københavns arkitektur, når festivalen skydes i gang fra den 2. til 6. september. I fem dage er der fokus på arkitektur og design med arrangementer for både børn og voksne. Og det er tilmed gratis.

Omkring 100 kulturinstitutioner, virksomheder, organisationer, netværk, enkeltpersoner og bureauer er i år inviteret til at byde ind med events, foredrag og installationer. De inviterede repræsenterer både det etablerede, undergrunden og næste generation, og det brede udbud garanterer, at festivalen byder på både skæve, sjove, og anderledes oplevelser.

- I Danmark har vi en lang tradition for arkitektur og design, og i de senere år har nye arkitekter og designere vist, at vi ikke hviler på laurbærrene, men udvikler os inden for blandt andet bæredygtig arkitektur og design. På Cph ADD viser vi publikum det bedste vi har at byde på gennem en lang række arkitekturoplevelser i verdensklasse, siger underdirektør Martin Bender fra Wonderful Copenhagen, der står for festivalen.

Alle arrangementer er gratis at deltage i.
Flere af arrangementerne kræver tilmelding, da der er et begrænset antal pladser.

Mere info og program følger på www.cphadd.com

Copenhagen Architecture + Design Days, Cph ADD er partner i Copenhagen Design Week 09. Se mere på www.copenhagendesignweek.dk

Relevant information

http://www.wonderfulcopenhagen.dk/


Pressekontakt


Firma

Wonderful Copenhagen
Gammel Kongevej 1
1610 København V, Danmark

  21 22 26 92

http://www.wonderfulcopenhagen.dk/

Modtag nyheder fra Wonderful Copenhagen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire