Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/09-09   -   Pressemeddelelse

Krydstogtsæson 2010: Krydstogtsucces giver udfordringer

- Hvis København skal fortsætte sin krydstogtsucces og fastholde sin position i krydstogtens superliga, er vi fortsat nødt til at investere i havnefaciliteter og flere direkte flyruter, siger Ole Andersen, formand for Cruise Copenhagen Network. Sæsonens sidste skib ankommer i morgen og afslutter et år med flere passagerer, større skibe og nye udfordringer i sigte.

I morgen lægger sæsonens sidste krydstogtskib til i Københavns Havn. Fred Olsen Cruise Line's Braemer bliver sidste anløb og derved skib nr. 334, der sejler turister til København. 161 af skibene har haft turnaround i København, dvs. at de både begynder og afslutter deres rejse i byen, hvilket giver øget omsætning til bl.a. byens restauranter, hoteller og forretninger. Alt i alt har 620.000 krydstogtpassagerer besøgt København i år.

- 2009 har været vores hidtil største år for krydstogtturismen, og vi håber da også på endnu flere skibe fremover. Vi vil jo gerne bevare positionen som Nordeuropas førende krydstogthavn. Tendensen er dog ikke nødvendigvis flere, men større skibe og dermed flere passagerer, der giver os andre udfordringer end tidligere, siger Arnt Møller Pedersen, General Manager for krydstogt, Copenhagen Malmö Port.
Allerede på nuværende tidspunkt har 310 skibe med 630.000 passagerer meldt deres ankomst til næste sæson.

Krydstogtturismen er Københavns stærkeste kort
Men Københavns dominerende position på krydstogtmarkedet kan kun fastholdes, hvis der fortsat investeres i havnefaciliteter- og infrastruktur, ligesom der skal øget fokus på ruteudviklingen, mener Ole Andersen, formand for Cruise Copenhagen Network og salg- og marketingdirektør i Wonderful Copenhagen. Ole Andersen er begejstret for en veloverstået sæson, men skal København bevare sin førerposition, er der udfordringer i farvandet:

- I modsætning til andre områder af turismen stiger krydstogtturismen fortsat i København, og det er i høj grad resultatet af et godt netværkssamarbejde i København og Baltikum. Nordhavn og Københavns Havn skal fremtidssikres både hvad angår kapacitet og faciliteter. De sidste fem år er København kåret som Nordeuropas førende krydstogtdestination. Der er netværkets vigtigste opgave at udvikle København som destination, så vi kan bevare førerpositionen inden for håndtering af skibe, passagerer og proviant. København har både forudsætningerne og kompetencerne til det. Derudover er det altafgørende, at København får flere internationale flyruter til og fra hovedstaden.

For at krydstogtindustrien har de optimale betingelser for at udvikle sig i den rigtige retning er det et spørgsmål om, at de involverede parter samarbejder. Det er Cruise Copenhagen Network et eksempel på. Cruise Copenhagen Network (CCN) blev dannet for 20 år siden og var dengang det eneste af sin slags, der bakkede op om en storbys krydstogtturisme. Det styrkede København som destination og gav byen et stort forspring i krydstogtindustrien. Læs mere om netværket her:
http://www.wonderfulcopenhagen.dk/content/dk/netvark/cruise_copenhagen_network

Sommersæsonens sidste skib 1/10 er Fred Olsen Cruise Line's Braemar, se mere info her: http://www.fredolsencruises.com/our-ships/braemar

I december anløber tre julekrydstogtskibe: http://www.cmport.com/en-GB/Ships%20in%20Port/Cruise%20Ships/Copenhagen.aspx

Relevant information

http://www.wonderfulcopenhagen.dk/


Pressekontakt


Firma

Wonderful Copenhagen
Gammel Kongevej 1
1610 København V, Danmark

  21 22 26 92

http://www.wonderfulcopenhagen.dk/

Modtag nyheder fra Wonderful Copenhagen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire