Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/07-10   -   Pressemeddelelse

Bliv vikar for Havfruen

Projektet 500 Mermaids går ud på at give turister og borgere i hovedstaden en anderledes oplevelse af København i den varmeste sommermåned, august, mens statuen af Den lille Havfrue endnu er på EXPO2010 i Shanghai.

Den Lille Havfrues Vikarbureau inviterer nemlig alle, hvad enten man har en sag på hjertet eller bare lyst til at udleve drømmen om at være havfrue (eller havmand!) til at sætte sig op på "vikarstenen" på plateauet mellem Mindesankeret og DFDS Canaltours billetkontor på Nyhavn i projektperioden fra mandag d. 2.august til fejringen af den Lille Havfrues Fødselsdag, mandag d.23.august.

Hvad den enkelte vikar vælger at gøre i/med sin vikarperiode er op til vikaren selv. Der er ingen "besked fra læreren" eller "kontoret", dvs. os arrangører andet end at vi med projektet vil se hvor meget sjov og ballade, der kan komme ud af at prøve at fylde tomrummet efter den Lille Havfrue ud med så broget og mangfoldigt et alternativ af havfruer og havmænd i forhold til den ægte havfrue ude i Kina.

Betingelse for booking af en officiel vikarperiode er at man befinder sig på stenen i hele den tildelte vikarperiode og ellers overholder lov og forskrifter om eget ansvar for færden i det offentlige rum.

Betingelse for at sætte sig op på stenen og være uofficiel vikar - ingen ting udover lov og forskrifter om eget ansvar for færden i det offentlige rum.
Officielle vikarer, booker selv vikarperioder igennem hjemmesiden 500mermaids.dk.
Herefter tildeles periode og vikaren portrætteres og foto uploades løbende til projektets officielle hjemmeside. Vikarerne honoreres med et officielt certifikat, der udstedes af Wonderful Copenhagen og Den Lille Havfrues Vikarbureau / The Little Mermaid Temp Agency.

Ved projektperiodens afslutning fejres den Lille Havfrues Fødselsdag og de bedste vikarer kåres i et Best of 500 Temporary Little Mermaids Award Show, der evt. broadcastes i på landsdækkende tv i forbindelse med den originale havfrue statues genkomst til sin plads på Langelinie.

Projektlederne
Søren Kirkegaard, f. 1963, uddannet fotograf med egen studie i gennem 25 år, base i Paris og Kbh. Hovedvægt på mode og mennesker. Desuden medindehaver af pladeselskab/koncertbureau Irmzgard. Turné manager for Lars H.U.G, KOPY turné 1990. Medlem af Indre Bys lokaludvalg 2008-, (Gammeholms beboerforening 2008-,) skolebestyrelsen for den Classenske Legatskole 2010-. fotograf for instruktør
Jean-Marie Donat, produktion selskab Poissons Volants visualisering af Melvilles Moby Dick, 2009 i Paris. Frivilligt arbejde i Badeklubben af 1990, 1990-.

Tomas Lagermand Lundme, f. 1973, arbejder som forfatter, dramatiker og billedkunstner. Uddannet fra Billedkunstskolerne ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1996-2002. Har skrevet en lang række bøger for børn, unge og voksne, teaterstykker til scenen, hørespil og krimiføljetoner til Danmarks Radio. Udstillet de sidste 15 år i ind og udland.

Jens Hultquist, f. 1978, MA Theory and Communication, Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1999-2006. Kunstrådgiver for Lykke og Niels Martinsen i Shanghai og Beijing 2007. Assistent for Charlotte Bagger Brandt med ansvar for kunstprojekter af: Daniel Knorr, Olafur Eliasson og BikVanDerPol i byrummet til UTURN Kvadriennale for Samtidskunst, Kbh. 2008. Medlem af bestyrelsen for Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK) 2007-, Repræsentant for UKK i Dansk Kunstnerråd 2009-. Frivilligt arbejde i Foreningen Badeklubben af 1990, 1999- og Ungdomsklubben Nørrebronx, Rantzausgade 2008-.

Relevant information

http://www.wonderfulcopenhagen.dk/


Pressekontakt


Firma

Wonderful Copenhagen
Gammel Kongevej 1
1610 København V, Danmark

  21 22 26 92

http://www.wonderfulcopenhagen.dk/

Modtag nyheder fra Wonderful Copenhagen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater