Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/08-10   -   Pressemeddelelse

Verdens længste catwalk ender i New York

Strøget var lørdag eftermiddag centrum for verdens længste catwalk, og den blev endnu længere end forventet. Faktisk nåede den helt til New York.

Helena Christensen indviede lørdag eftermiddag verdens længste catwalk, der snoede sig ned igennem Strøget. Men catwalken nåede i realiteten langt ud over de imponerende 1,6 km som de 200 modeller viste skandinavisk mode frem på.

Catwalken kunne ses mere end 6,000 km væk på Times Square i New York, da den verdens omspændende nyhedsdistributør PR Newswire valgte at projektere billeder fra eventen op på verdens største digitale billboard, midt på den neonoplyste plads.

Resultat af målrettet indsats
At verdens længste catwalk ender i New York er dog ingen tilfældighed.
I forbindelse med Copenhagen Fashion Week har Wonderful Copenhagen skrevet og distribueret en pressetekst, som er blevet oversat til 10 sprog og udsendt globalt via nyhedsdistributøren PR Newswire. På grund af den øgede kendskabsgrad til København bl.a. skabt af COP15, har PR Newswire prioriteret at bruge lysreklameplads på Times Square i New York til yderligere at promovere dansk mode og København.

Den øgede synlighed skyldes i høj grad også målrettet PR indsats muliggjort af støtte fra den tværministerielle pressegruppe, der hører under handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark. Wonderful Copenhagen har bl.a. modtaget støtte til væsentlige internationale pressebesøg ved begivenheder, der har international interesse. Medier fra hele verden kan således også hente dugfriske levende billeder fra København på en international internetportal, The News Market, som anvendes af 25.000 medier verden over - inklusiv de store nyhedsbureauer.

Mere end mode
Men det er ikke kun modeugen, der er interessant for omverdenen. København har generelt tiltrukket sig meget opmærksomhed henover sommeren, fortæller Anéh Hajdu kommunikationschef i Wonderful Copenhagen.

"Citroën optog for nylig en ny reklamefilm med grønt fortegn i byen, fordi vi er kendt for vores cykler og bæredygtighed. Vi får konstant henvendelser fra hele verden, der vil skrive om vores gastronomi og en af verdens mest berømte fotografer, Mario Testino, afholdte for nylig et fotoshoot i København med fokus på byen, dansk design, mode og æstetik. At vi nu også kommer ud med modebudskaber på Times Square i NY er da næsten tårefremkaldende - på den gode måde.

· Mere end 1,5 mio. mennesker passerer Times Square om dagen
· 53 mio. mennesker bruger Times Square metrostationen årligt
· Der arbejder mere end 230.000 i området omkring Times Square
· Reuters Billboard er verdens største: 23 etager højt og mere end 650 km2 stort.

Relevant information

http://www.wonderfulcopenhagen.dk


Pressekontakt


Firma

Wonderful Copenhagen
Gammel Kongevej 1
1610 København V, Danmark

  21 22 26 92

http://www.wonderfulcopenhagen.dk/

Modtag nyheder fra Wonderful Copenhagen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater