Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/05-11   -   Pressemeddelelse

Krydstogter giver milliardomsætning til København

Krydstogter er ikke bare solstole og blå bølger - de skaber også en kæmpe omsætning og arbejdspladser til byen. Med de seneste års solide vækst i branchen runder gevinsten 1 mia kroner for København og over 1500 arbejdspladser.

En ny samfundseffektanalyse fra det internationale analysebureau G.P.Wild/BREA viser, at krydstogtsbranchen tilfører over 1 mia. kroner til København i 2011. Hvert krydstogtsskib, der lægger til kaj i byen, bidrager i gennemsnit med 3 mio. kroner i samlet omsætning til byen. Samtidig skaber aktiviteterne over 1500 jobs.

Københavns Kommune har del i væksten
Københavns Kommune er i 2011 indtrådt som partner og en del af bestyrelsen i Cruise Copenhagen Network, fordi byen ønsker at understøtte og udnytte den vækst, der ligger i krydstogter. Overborgmester Frank Jensen udtaler:

"En krydstogtturisme, der har rundet 1 mia. kr. om året, er et meget vigtigt bidrag til Københavns vækst. Det skaber jobs til rigtig mange københavnere. Og med et stadigt stigende antal skibe og passagerer bliver der behov for en ny terminal i Ydre Nordhavn, som er let at anløbe og opfylder de store krydstogtskibes behov."

I 2011 er anmeldt i alt 368 krydstogtskibe til København, med tilsammen 770.000 krydstogtpassagerer. Væksten i antal passagerer fra 2005 til 2010 har i alt været på imponerende 80 %, mens væksten i antal skibe har været på 30 %. Denne udvikling bekræfter trenden, at det er større og større skibe, der besøger København. Der forventes en årlig vækst på mellem 5 og 10 % frem til år 2015.

Et turistvindue til cool København
Direktør i Cruise Copenhagen Network, Bo Nylandsted Larsen, er, ikke overraskende, begejstret for udviklingen. Han siger:

"Krydstogt som turistkoncept er i kraftig vækst i hele verden. Derfor er det vigtigt for København og Danmark at være på forkant, så vi får den størst mulige bid af kagen. Analyser fra sidste sæson viser, at krydstogtsturisterne er glade for at komme til København. Hele 99 % af de adspurgte meldte sig tilfredse eller meget tilfredse med danskernes imødekommenhed - og mange vender tilsyneladende tilbage, når de først har været her én gang. Dermed bliver krydstogterne også et vindue til verden for København, der på den måde kan tiltrække turister, som ellers ikke havde overvejet at besøge byen."

Cruise Copenhagen Network består af en række samarbejdspartnere i hele Danmark inden for lufttransport, havne, lokale myndigheder, leverandører, forlystelser, hoteller og butikker. Netværket arbejder for at skabe vækst i forretningsområdet ved internationalt at promovere København og Danmark som krydstogtsdestination, samt for at optimere lokal logistik, videndeling og dokumentation.

Tal & fakta
Summen på 1 mia. fordeler sig med ca. halvdelen på hhv. den omsætning, der tilføres, når krydstogtsskibene anløber København, hvor gæster og besætning går i land for at spise, drikke, tage på sightseeingture, shoppe og købe souvenirs. Dette tilfører desuden godt 1500 arbejdspladser til byen i løbet af krydstogtsæsonen. Den anden halve milliard stammer fra den omsætning, som krydstogtrederierne giver i København i form af tankning af brændstof og ferskvand, havneafgifter, skibsproviantering, reparationer, indkøb af reservedele etc. Disse aktiviteter skaber et tilsvarende antal arbejdspladser.

Relevant information

http://www.wonderfulcopenhagen.dk/


Pressekontakt


Firma

Wonderful Copenhagen
Gammel Kongevej 1
1610 København V, Danmark

  21 22 26 92

http://www.wonderfulcopenhagen.dk/

Modtag nyheder fra Wonderful Copenhagen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater