13/09-10
-
Pressemeddelelse
Bjørneunge reddet fra bur på rumænsk hotel
En bjørneunge på blot et år sad indespærret i et bur på et rumænsk hotel. Nu er han flyttet til trygge omgivelser i reservatet Zarnesti.
Rumænsk politi har netop reddet en bjørneunge fra et mindre hotel, i en landsby nær Fagaras. Bjørnen er nu flyttet til reservatet Zarnesti. Han skal her dele et område med fem andre bjørneunger. Bjørnen bliver kaldt Tello og er blot et år gammel.
Tello plejede at bo i et metalbur på kun fire gange fire meter. Her sad han som blikfang for gæster på hotellet. Han blev i sin tid ført til hotellet af lokale skovarbejdere.
Det var en privatperson, der lagde mærke til Tello i buret og meldte det. Et team bestående af politi, personer fra Fagaras jagt- og fiskeriforening samt personale fra Zarnesti-reservatet organiserede en redningsaktion.
Hotelejeren kan nu se frem til en fængselstraf på 3-12 måneder eller en bøde på mellem 30.000 og 60.000 lei (ca. DKK50.000-100.000,-).
Fælles indsats hjælper bjørnene
Leg i reservatet
Tello-historien har fået stor opmærksomhed, bl.a. i landsdækkende fjernsyn. At historien får så meget dækning i medierne viser, at vi har godt hånd om udfordringen med bjørneunger, der fanges og fjernes fra naturen.
Både medierne, myndighederne og privatpersoner er i dag med til at sprede budskabet til de mennesker, som måske overvejer at holde en bjørn i fangenskab.
Det er i dag et brud på loven at holde bjørne i fangenskab i Rumænien. Loven bliver praktiseret, ikke mindst på grund af en stor indsats fra stifter af bjørnereservatet Cristina Lapis. Redningen af Tello har været den eneste nødvendige i Zarnesti-regionen i år. Arbejdet for bjørnene virker.
Cristina Lapis etablerede reservatet i 2005.
Læs mere om reservatet og om andre af reservatets bjørne.
Relevant information
http://www.wspa.dk
Firma
WSPA Nordic
Vesterbrogade 34, 1
1620 København V,
Danmark
33 73 72 12
http://www.wspa.dk