Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/11-10   -   Pressemeddelelse

Nyt hjem nu klar til bjørnene i Pakistan

Reservatet i Pakistan er nu officielt åbent. WSPA har finansieret stedet, hvor mishandlede bjørne kan få en ny chance.

Stedet har allerede tre beboere - Babu, Maylu og Sohrab. De blev reddet under oversvømmelserne i Pakistan tidligere i år og er godt på vej til at vænne sig til deres nye omgivelser.

Balkasar-reservatet ligger i en relativt tør del af Punjab-regionen. Regionen blev ikke ramt, da oversvømmelserne hærgede landet i august måned. Balkasar skal blive et hjemsted for de asiatiske sortbjørne, der tvinges i kamp mod trænede hunde - en blodig form for underholdning for betalende tilskuere.

Reservatet er helt afgørende for vores redningsarbejde i landet. Stedet er det eneste som bjørnene har, siden naturkatastrofen ødelagde det tidligere reservat Kund Park.

Nyt reservat til bjørnene i Pakistan.

Syv hektarer stort habitat
Reservatet strækker sig over syv hektarer. Omgivelserne giver bjørnene mulighed for at leve et tæt på naturligt liv - én af grundene til at netop det sted blev valgt. Arealet er langt fra flodsletter og ikke umiddelbart sårbart overfor oversvømmelser. Vi fandt stedet sammen med vores pakistanske medlemsorganisation BRC (Bioresource Research Center). Dr. Fakhar-i-Abbas er daglig leder i BRC. Han siger om reservatet:

"Balkasar giver plads til alle de bjørne, der fortsat må udstå bjørne-hundekampe i Pakistan. Samtidigt er reservatet en model for, hvordan bjørne skal håndteres i fangenskab - et godt eksempel vi kan trække frem i samarbejdet med myndigheder, der har ansvar for vilde dyr."

En ny begyndelse
Åbningen af reservatet viser, hvor engageret vores team i landet er. Som så mange andre pakistanere har de mistet hus og hjem. Alligevel har de ufortrødent arbejdet videre for at redde bjørne fra vandmasserne og sikre dem en god start i det nye reservat. Mange af dem er endda flyttet til Balkasar sammen med deres familier og genopbygger nu deres egne liv parallelt med bjørnenes.

Takket være disse folk i vores medlemsorganisation BRC har det været muligt at åbne Balkasar-reservatet så hurtigt efter oversvømmelserne.

Yderligere tre bjørne skal reddes i slutningen af året. Det er en lang og kompliceret process at redde bjørne fra kampene. Vi har for eksempel en lang række forhandlinger med bjørnenes ejere blandt andet for at sikre dem en ny levevej. Når ejerne endelig er blevet overtalt til at overdrage bjørnene, skal ejerne læres op i deres nye erhverv. BRC vejleder, uddanner og følger op for at sikre fremgang i processen.

Dr. Jan Schmidt-Burbach er chef for WSPA's arbejde med vilde dyr. Han siger:

"Det er WSPA's medlemmer, der gør det muligt overhovedet at redde de sidste bjørne. Det er på grund af dem, vi har været i stand til at bygge dette nye reservat. Og give de bjørne, der stadig kæmper en ny chance".

Relevant information

http://www.wspa.dk


Pressekontakt


Firma

WSPA Nordic
Vesterbrogade 34, 1
1620 København V, Danmark

  33 73 72 12

http://www.wspa.dk

Modtag nyheder fra WSPA Nordic på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire