Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/01-11   -   Pressemeddelelse

Året efter jordskælvet i Haiti: Dyrene har det bedre

I dag er det et år siden, at jordskælvet ramte Haiti. Over 50.000 dyr har fået hjælp og øens veterinære infrastruktur er blevet stærkere. Vi ser tilbage på året der gik.

Siden januar 2010 har WSPA været til stede på Haiti som leder af verdens første koalition, der hjælper dyr i katastrofesituationer (Animal Relief Coalition for Haiti). Sammen har vi fokuseret på at hjælpe de mange skadede dyr og at genopbygge øens veterinære infrastruktur.

Direktør for WSPA i Danmark, Gitte Buchhave, siger:

"Vores arbejde på Haiti har ikke kun hjulpet mere end 50.000 dyr. Vi har også opbygget en struktur med en mobil dyrlægeklinik og vaccinationsprogrammer, der sammen har hjulpet haitianerne med at etablere både øjeblikkelige og langsigtede løsninger for Haitis dyr, som udgør en vigtig del af borgernes levegrundlag".

WSPA and ARCH: One year on in Haiti :
http://www.youtube.com/watch?v=_FBGkoAQdcs&feature=player_embedded

Se slideshow om arbejdet seks måneder efter jordskælvet :
http://wspa.dk/latestnews/2010/haiti-seks-maaneder-senere.aspx

Arbejdet er udført i tæt samarbejde med Haitis regering, FN og andre internationale organisationer. Og takket være støtten fra medlemmer af WSPA verden over har vi opnået følgende:

Behandlet over 50.000 dyr
- Etableret en mobil dyrlægeklinik, der gør det muligt for dyrlæger at rejse ind i jordskælvsramte områder og yde dyrlægehjælp til hunde, katte, geder, kvæg, heste samt andre dyr

- Behandlet og vaccineret mere end 50.000 dyr og dermed hjulpet til den økonomiske genopbygning af de lokalsamfund, der er afhængige af dyrene.


Genopbyggget den veterinære infrastruktur
- Koalitionen har hjulpet de nationale myndigheder med at genopbygge strukturen for veterinærhjælp

- Vi har etableret 12 soldrevne køleskabe til opbevaring af de vigtige vacciner

- Uddannet dyrlæger i hvordan man kan forberede lokalsamfundene, så de er beredte, hvis katastrofen rammer.


Informeret om dyrevelfærd
- Bedrevet en oplysningskampagne for at uddanne borgerne om katastrofe-
forberedelse og sundhedsproblemer i forbindelse med deres hold af kvæg og kæledyr

- Arbejdet tæt sammen med det ministerie, der beskæftiger sig med spørgsmål om jordbrug, miljø og udvikling af landområderne (MARNDR). Sammen har vi skabt rammerne for at kunne overvåge og styrke sundheden hos dyr. Er der fx mistanke om et rabiesudbrud, så sætter et hold dyrlæger ind sammen med MARNDR og etablerer epidemiologisk overvågning. De vil således være i stand til at reagere øjeblikkeligt og forhindre spredning af smitten.


Beskyttet folks sundhed
- Indirekte beskyttet borgerne ved at vaccinere dyr for zoonotiske sygdomme (der kan transmitteres til mennesker) som Newcastle Disease og rabies

- Behandlet dyr for parasitter og derved forhindret udbrud af diaré, der kunne have forværret koleraproblemerne på Haiti.

Ved at fokusere på de akutte og mere langsigtede behov for hjælp har koalitionen sørget for at vore medlemmers økonomiske støtte er anvendt på bedste vis. Det er ikke nok at hjælpe dyrene umiddelbart efter, en katastrofe rammer. Den langsigtede indsats er afgørende for både dyr og menneskers velfærd.

Læs mere om vores arbejde under naturkatastrofer her på hjemmesiden :
http://wspa.dk/arbejdsomraader/katastrofehjaelp/Default.aspx

Læs mere om arbejdet i vores blog (engelsk) :
http://animalsindisasters.typepad.com/

Læs mere om, hvordan et land kan forberede sig på naturkatastrofer :
http://wspa.dk/latestnews/2009/katastrofe_simulation_costa_rica.aspx

Relevant information

http://www.wspa.dk


Pressekontakt


Firma

WSPA Nordic
Vesterbrogade 34, 1
1620 København V, Danmark

  33 73 72 12

http://www.wspa.dk

Modtag nyheder fra WSPA Nordic på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire