17/01-11
-
Pressemeddelelse
WSPA er på plads i Australien
Et WSPA-team kom i sidste uge til Brisbane og indledte et samarbejde med vores medlemsorganisation RSPCA Queensland. Situationen er blevet beskrevet som den mest omfattende naturkatastrofe nogensinde i det moderne Australien. WSPA er med til at afgøre, hvor hjælpbehovet er mest akut og til at få hjælpen ud til dyrene.
Vores første opgave var at mødes med RSPCA Queensland og afgøre, hvor hjælpbehovet var mest akut. I byområderne har hjælpeindsatsen har indtil videre været vellykket.
Mennesker og dyr evakueret i byerne
RSPCA i Brisbane var tidligt ude og advarede lokalbefolkningen om oversvømmelsen, så de kunne flytte deres dyr til sikrere, højtbeliggende områder. Ved at samarbejde med lokale myndigheder sikrede RSPCA også, at der blev etableret faciliteter for dyr, ved siden af evakueringscentret for mennesker, der blev nødt til at forlade deres hjem da vandene steg.
RSPCA's egne faciliteter blev ramt af oversvømmelsen, med personalet lykkedes med at evakuere næsten 600 dyr på kun tre timer - takket være et netværk af frivillige personer, der hurtigt kom til RSPCA og hjalp med at transportere dyrene væk og tog sig af dyrene i deres egne hjem.
Landområder hårdt ramt
Mens arbejdet er gået hurtigt i byområder er det mere uklart, hvordan situationen ser ud i de landområder, der er blevet hårdest ramt. Vores fokus ligger på området Locker Valley, hvor en "indlandsflodbølge" har ramt hårdt.
Store dele af dalen er stadig umulige at komme frem til ad veje, men ved at samarbejde med lokalpolitiet og andre myndigheder, kunne vi komme ud til dele af regionen. Vi så biler, lastbiler og hele huse, der var blevet svøbt væk af vandmasserne. Husdyr, kvæg og vilde dyr er blevet påvirket, men det er stadig uklart hvor store skaderne er. RSPCA Queensland samarbejder med myndighederne om at søge efter dyr, behandle de syge dyr og genforene dyr, der er kommet væk fra deres ejere.
Mindre landbrugsdyr som høns og gæs bliver sluppet ud så de kan gå frit rundt og har adgang til føde til deres ejere vender tilbage. Hunde, katte, fugle og andre små husdyr bliver reddet og bor midlertidligt i en veterinærskoles lokaler. Større dyr, som heste og køer, bliver behandlet for skader og flyttes til veterinærskolen, hvis de er i større behov for hjælp.
Der er stadig meget arbejde igen. De lokale organisationer fortsætter med den omfattende hjælpeindsats, og WSPA står på standby, parat til at rykke ud, hvis situationen kræver det.
Følg udviklingen i vores blog (engelsk) :
http://animalsindisasters.typepad.com
Relevant information
http://www.wspa.dk
Firma
WSPA Nordic
Vesterbrogade 34, 1
1620 København V,
Danmark
33 73 72 12
http://www.wspa.dk