Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/01-11   -   Pressemeddelelse

Medhold i kritik af reners velfærd

I december måned lancerede vi vores kampagne mod renernes ringe vilkår i Norden. Dyrene er udsat for ekstrem stress i jagtsæsonen - lige fra indfangning til transport og slagtning. Vi får nu medhold i dele af vores kritik fra flere sider.

Vores undersøgelse i Sverige og Finland afslørede, at renerne bliver udsat for barske vilkår, når de bliver indfanget og kørt til slagtning.

De rammes af panik, når helikoptere og snescootere indfanger dem i store grupper og presser dem ind bag de samme indhegninger. Det samme gælder under transporten til slagteriet, hvor dyrene står så tætpakket, at deres gevirer bliver livstruende.

I de tilfælde, hvor dyrene slagtes til eget forbrug (hjemmeslagtning) sker det ofte med en kniv. Renerne får stukket en kniv i nakken for at blive 'bedøvet' - en praksis, der er direkte i strid med lovgivningen.

Vi har fået medhold i kritikken fra flere sider. Veterinær i Norrbotten, Greta Wilhelmsson Alexis, erkender at renerne stresses under transporten. Hun fremhæver, at kniven er ulovlig praksis og at metoden må stoppe.

Selv Samernes Rigsforbund erklærer sig delvis enige i vores kritisk. Talsmand Jörgen Jönsson slår fast, at de ikke accepterer knivstikkeri som bedøvningsmetode.

Nogle renejere har kontaktet os direkte for at sige, de tager afstand fra brugen af kniv og at renernes trivsel bør opprioriteres.

Lige nu foregår der en række tiltag blandt forskere og myndigheder i Sverige - alle med renernes velfærd for øje. Hold øje med hjemmesiden for mere information.

Mange underskrifter på protestbrev til Nordisk Ministerråd

Rigtig mange privatpersoner bakkede også op om kritikken af renernes velfærd. Over 65.000 skrev under på vores kampagnesites i løbet af få uger.

Roger Pettersson, generalsekretær for WSPA Sverige, siger:

"Vi sætter stor pris på underskrifterne. Takket være den store støtte har vi skaffet et godt udgangspunkt for at handle".

Underskrifterne går til Nordisk Ministerråd. Det er målet, at de tager aktiv stilling til renernes velfærd. Nordisk Ministerråd og den svenske regering bliver da også målskiven for vores arbejde fremover:

"Jeg føler virkelig, at vi har offentlighedens støtte bag os. Alle kræver bedre velfærd for renerne. De positive reaktioner viser, at vi er mange der bekymrer sig om dyr. Og at der er stor opbakning til vores globale arbejde for at dyrevelfærd skal respekteres og at dyremishandling skal stoppe".

Se filmmaterialet fra vores undersøgelse om renernes forhold i Sverige og Finland

Skriv under på vores kampagne-site

Nordisk Ministerråd vedtog i 2008 en erklæring om, at dyr skal betragtes som følende væsener, at dyr har en egenværdi og at de skal respekteres ud fra dette.

Se de relevante punkter i Växjö-deklarationen og relevante uddrag fra den svenske og den finske dyreværnslov (engelsk tekst).

Relevant information

http://www.wspa.dk


Pressekontakt


Firma

WSPA Nordic
Vesterbrogade 34, 1
1620 København V, Danmark

  33 73 72 12

http://www.wspa.dk

Modtag nyheder fra WSPA Nordic på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire