Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/01-11   -   Pressemeddelelse

To små bjørneunger reddet i Indien

Den 22. januar gennemførte vi en redningsaktion i Orissa, Indien, sammen med WTI (Wildlife Trust of India) og det lokale politi. Målet var at redde to bjørneunger fra en barsk fremtid som dansebjørne. Aktionen gik godt og bjørneungerne er nu i sikkerhed.

Gennem vores undercover-arbejde fandt vi ud af, at nogle personer var ved at lave en illegal handel med to bjørneunger i byen Juhupura. Personerne havde sandsynligvis skaffet ungerne fra en skov i nærheden af byen og nu skulle de sælges til højeste pris - til andre, der ville udnytte dyrene som dansebjørne for et betalende publikum. For bjørnene ville det betyde fysisk og psykisk stress i årevis.

Heldigvis fik vi tippet politiet om den illegale handel. De arresterede sælgerne og vi konfiskerede bjørnene.

Færre og færre dansebjørne
Det er første gang i to år, at indiske bjørneunger er blevet reddet fra en fremtid som dansebjørne. Der er færre og færre dansebjørne at redde - heldigvis. Vi regner med, at der i Indien blot findes 30 bjørne, som stadig udnyttes i denne form for underholdning.

Neil D'Cruze fra WSPA siger:

"Takket være vores samarbejde med WTI, politiet og lokale netværk er vi med til at redde bjørnene fra en rædselsfuld fremtid. Et fuldstændig unaturligt liv i stress og smerte. Vi vil sikre, at den nuværende tendens fortsætter - at der bliver færre og færre bjørne, som tvinges til at danse. Der er i dag flere steder i Indien, hvor konfiskerede bjørne kan komme og bo".

Siden 2008 har vi været med til at sikre, at ingen bjørne er blevet taget fra Sambalpur - et område med mange bjørne og eftertragtet blandt krybskytter. Udviklingen er dog ikke kun positiv. Neil D'Cruze siger:

"Der er en risiko for, at de handlende nu ser sig om efter alternative smuglerruter. Vi holder godt øje med områder som Keonjhar, der grænser op til andre stater med bjørne i naturen. Vi må og skal sikre at handlen stopper helt".

Arbejdet med at stoppe bjørnedans
WSPA har arbejdet med at stoppe bjørnedans i Indien siden 1996.

I 2002 var vi med til at etablere Indiens første bjørnereservat i den nordlige stat Uttar Pradesh. Reservatet blev overdraget til WSOS, der nu ejer og driver stedet.

Vi har inddraget flere internationale organisationer, der hjælper WSOS i arbejdet med at redde bjørne og med driften af reservatet.

I 2004 indledte vi et femårigt projekt med WTI. Målet var at stoppe al udnyttelse af bjørne til bjørnedans og alt krybskytteri, der hører med. Arbejdet har været med til at ændre udviklingen, så det i dag er langt mere sjældent at se dansende bjørne i Indien.

WSPA og WTI driver i dag et projekt for læbebjørnes bevarelse og velfærd. Via projektet hjælper vi myndighederne i flere stater, herunder Orissa, Madhya Pradesh, Bihar og Chhattisgarh. Vi arbejder på alle niveauer og hjælper for eksempel tidligere bjørneejere med at finde en ny levevej. Vi spreder også information til offentligheden, arbejder med at forbedre kontrollen af illegal handel og med at forbedre sikkerheden i læbebjørnenes habitater. Sidst men ikke mindst samarbejder vi om efterretning, der er nødvendig for at kunne indgribe.

Relevant information

http://www.wspa.dk


Pressekontakt


Firma

WSPA Nordic
Vesterbrogade 34, 1
1620 København V, Danmark

  33 73 72 12

http://www.wspa.dk

Modtag nyheder fra WSPA Nordic på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire