05/02-11
-
Pressemeddelelse
Den japanske hvalfangst er igang
Den 25. januar bevidnede aktivister, at mindst en hval blev dræbt af japanske hvaljægere i Sydhavet ved Antarktis. Jagten fandt sted i områder, der ellers er blevet erklæret beskyttede af IWC (International Whaling Commission). I løbet af 2011 agter Japan at dræbe over 1.000 hvaler.
Kun ca 40 % af de hvaler, de japanske hvaljægere skyder med harpun dør i løbet af ti sekunder. Det betyder, at over 600 hvaler vil lide voldsomt - i nogle tilfælde i over en time - alene under den japanske fangst i år.
Joanna Toole, ansvarlig for WSPA's arbejde med hvaler, siger:
"Det er bedrøvende, at den grusomme hvaljagt bare fortsætter trods massive internationale protester. Hvaljagt forårsager enorme lidelser for dyrene, uanset hvor den sker. Interessen for hvalkød er desuden forsvindende lille, hvilket gør den kommercielle hvalfangst overflødig".
Nordiske hvalfangernationer
Norge og Island gør sig nu klar til hvaljagtsæsonen. Over 1.300 hvaler vil blive dræbt af de nordiske lande i 2011.
Norge har afsløret, at de i årets sæson der forventes at begynde i april, vil dræbe 1.286 vågehvaler - samme antal, som kvote som sidste år. Hvis det bliver en realitet vil Norge være det land i verden, der står for den største kommercielle hvaljagt.
I de sidste par år har de norske hvaljægere dog kun dræbt en tredjedel af deres kvote, på grund af den lave efterspørgsel efter hvalkød - Industrien er tydeligvis ved at miste fodfæste.
Island har fået hård kritik for eksporten af hvalprodukter, bl.a. fra USA. Sidste år eksporterede Island over 800 tons hvalprodukter. I år planlægger de at dræbe 100 vågehvaler og 150 finhvaler.
Vi samarbejder med den engelske regering
Vi fortsætter med at vende dyrevelfærdsproblemerne i vores diskussioner med IWC. Sammen med regeringen i England arrangerer vi en workshop om hvalers velfærd og dyreetik. Konferencen finder sted den 22-23 marts.
På sidste års møde i IWC foreslog England, at en workshop om hvalers velfærd skulle arrangeres. Forslaget blev mødt af stor interesse fra lande som Argentina, New Zealand, Equador, Holland, Tyskland, Portugal, Costa Rica, Indien og Brasilien.
Internationale eksperter på dyrevelfærdsområdet og inden for dyreetik vil være med i workshoppen. Når deltagerne frem til nye forslag, vil de blive sendt til IWC i form af en rapport. Forhåbentligt vil workshoppen føre til bedre velfærd for hvalerne - IWC må snart tage nogle beslutninger, der tager hensyn til dyrenes behov.
Relevant information
http://www.wspa.dk
Firma
WSPA Nordic
Vesterbrogade 34, 1
1620 København V,
Danmark
33 73 72 12
http://www.wspa.dk