Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/02-11   -   Pressemeddelelse

Planerne om en gigantisk malkefabrik skrinlagt

Nocton Daires aflyser nu planerne om at opføre en malkefabrik med 8.100 køer. Planerne bliver droppet efter en succesrig kampagne fra WSPA, og efter at regeringen har kritiseret anlægget.

For et år siden lancerede vi kampagnen "Not in my Cuppa". Kampagnen rettede sig direkte imod Nocton Daires' planer om at etablere en malkefabrik, hvor 8.100 køer skulle blive holdt for at producere mælk under intensive forhold. Den 16. februar meddelte Nocton Daires, at de ikke vil gå videre med deres plan. Ifølge virksomheden er beslutningen taget efter indvendninger fremført af Storbritanniens miljøinspektion.

Miljøinspektionen har konstateret, at den gigantiske malkefabrik kan få store konsekvenser for miljøet, at grundvandet kan blive forurenet og at gyllehåndteringen vil blive problematisk. WSPA har kritiseret planerne af dyrevelfærdshensyn, men vi er også enige i bedømmelsen af miljøkonsekvenserne.

Kampagnen fortsætter
Vores undersøgelser har vist, at malkefabrikker af denne størrelse i USA har påvirket miljøet kraftigt, ikke mindst vandet.

Nocton Daires havde planer om at starte op med 3.770 køer, for så at udvide produktionen til 8.100 køer. Hver ko ville være blevet malket tre gange pr. dag og have produceret 11.000 liter mælk årligt. Køerne ville have meget lidt, eller ingen, adgang til udendørsområder, hvor de kunne græsse.

En gennemsnitlig malkegård i Storbritannien består af 100 til 125 køer, der bliver malket to gange dagligt og producerer 7.000 liter mælk om året. Køerne har adgang til udendørsarealer og kan græsse i seks til otte måneder pr. år.

"Dette er en fantastisk nyhed, som vi glæder os over," siger Suzi Morris, chef for WSPA i Storbritannien. "Når det blev klart, at miljøinspektionens position ville blive afgørende, så udarbejdede vi eget materiale, der tydeligt viser, hvorfor Nocton Daires ikke burde få lov til at gå videre med deres planer. Dette er en sejr, både for os, for forbrugerne og selvfølgelig for køerne".

"Vi vandt den her kamp, men vi stopper ikke med arbejdet, før vi føler os sikre på, at den her form for malkefabrikker ikke vil blive opført i Storbritannien," tilføjer Morris. "Kampagnen 'Not in my Cuppa' vil fortsætte. Vi vil fortsætte arbejdet med at føre diskussioner med regeringen og branchen om behovet for humane og bæredygtige malkegårde".

Vi har brug for din støtte
Ville du drikke mælk fra køer, der er blevet tvunget til at leve i malkefabrikker? Hvis du er enig med os i, at malkefabrikkerne ikke skal have lov til at spredes verden over, så sig nej på "Not in my Cuppa" i dag : http://notinmycuppa.com/

Relevant information

http://notinmycuppa.com/


Pressekontakt


Firma

WSPA Nordic
Vesterbrogade 34, 1
1620 København V, Danmark

  33 73 72 12

http://www.wspa.dk

Modtag nyheder fra WSPA Nordic på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater