Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/06-11   -   Pressemeddelelse

Danske turister lukker øjnene for dyremishandling

Over halvdelen af danskerne har ladet sig underholde af vilde dyr på deres ferier uden at tænke på de forfærdelige forhold, dyrene lever under. Det viser en ny undersøgelse. WSPA opfordrer danske turister til at holde sig fra shows med vilde dyr.

"Se delfiner lege og lave kunstner", "oplev to modige mænd trække krokodillerne i halen" eller "se en babyelefant spille fodbold". Danskerne overdynges med lokkende tilbud om sjove oplevelser med dyr, når de i de kommende måneder rejser ud for at nyde ferien uden for Danmarks grænser.

Og flertallet af danskerne vælger at takke ja til tilbuddene. En ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for WSPA Danmark viser nemlig, at 56 procent af danskerne har overværet shows med vilde dyr i udlandet.

"Jeg vidste godt, at mange danskere har oplevet vilde dyr optræde på deres ferier, men jeg er alligevel chokeret over, at så mange danskere lader sig lokke til at overvære den absurde underholdning. Når en dansk turist køber en billet til et show med vilde dyr, er han reelt med til at støtte dyremishandling," siger direktør i WSPA Danmark Gitte Buchhave.

Dyrene lider på scenen
Ved at sætte fokus på problemet med vilde dyr i underholdningsindustrien vil WSPA Danmark få danskerne til at vælge denne type ferieunderholdning fra.

"Vores undersøgelse viser, at op mod 90 procent af danskerne er enige med os i, at dyr kan føle smerte og blive stressede. Samtidig giver danskerne os ret i, at der er tale om dyremishandling, når dyrs naturlige adfærd ikke tilgodeses, og når de lider. Så det er tydeligt, at flertallet af danskerne ikke kunne drømme om at se vilde dyr optræde, hvis de vidste, hvordan virkeligheden ser ud for dyrene," siger Gitte Buchhave.

Delfinen er et af de dyr, flest danskere har set optræde, men bag dyrets brede smil gemmer sig et liv med ensomhed, traumer og stress. Delfiner i fangenskab får ofte mavesår, solskoldninger og infektioner, og de lever sjældent mere end fem år, mens de i naturen kan leve i op til 40 år. Som det også ses hos andre vilde dyr i fangenskab, bærer delfinernes adfærd tydeligt præg af, at de er stressede, som for eksempel når de gentagne gange svømmer rundt om sig selv.

Dyrene skal opleves i naturen
"Dyr reagerer voldsomt på at blive taget ud af deres naturlige element. De kan ikke udtrykke smerte og stress på samme måde, som vi mennesker kan, men de kan i den grad føle det. Derfor skal man ikke lade sig snyde af delfinernes smil," siger Gitte Buchhave og tilføjer:

"Livet både bag og på scenen kan på ingen måde leve op til de vilde dyrs mest basale behov, og det giver derfor publikum et falsk billede af dyrenes natur. Danskere, som vælger at se dyr optræde, holder jo sikkert af dyrene og vil bare gerne tæt på dem, men det er en helt misforstået kærlighedserklæring. Hvis danskerne vil dyrene det bedste, må de stoppe med at støtte dyremishandlingen."

Der er mange andre muligheder for at opleve vilde dyr end at se dem i fangenskab. WSPA Danmark anbefaler kontrollerede safarier i for eksempel nationalparker, hvor dyrene lever i naturlige omgivelser. Find flere gode råd til den dyrevenlige ferie på wspa.dk.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov i perioden 3.-6. juni 2011. Der er via internettet i alt gennemført 1004 interviews med danskere fra 18 til 65 år, og data er indsamlet, så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

WSPA (World Society for the Protection of Animals) er den største sammenslutning af dyrebeskyttelsesorganisationer i verden med repræsentanter i mere end 70 % af verdens lande. Vores vision er en verden, hvor mennesker respekterer dyrevelfærd, og dyremishandling stopper.

###

Billede : WSPA_Tiger foran kameraet.jpg
Billedetekst : Over halvdelen af danskerne har ladet sig underholde af vilde dyr på deres ferier uden at tænke på de forfærdelige forhold, dyrene lever under. Det viser en ny undersøgelse. WSPA opfordrer danske turister til at holde sig fra shows med vilde dyr.

Størrelse 703,9 KB Filformat .jpg
Billedmål 1071 x 1600 pixels
Fotograf/Kilde © http://www.flickr.com/photos/xiquinho/ / CC BY 2.0

-

Billede : WSPA_Delfiner på spring.jpg
Billedetekst : Over halvdelen af danskerne har ladet sig underholde af vilde dyr på deres ferier uden at tænke på de forfærdelige forhold, dyrene lever under. Det viser en ny undersøgelse. WSPA opfordrer danske turister til at holde sig fra shows med vilde dyr.

Størrelse 6,4 MB Filformat .jpg
Billedmål 2693 x 4098 pixels
Fotograf/Kilde © WSPA

-

Billede : WSPA_Krokodille_gaber_over_mand.jpg
Billedetekst : Over halvdelen af danskerne har ladet sig underholde af vilde dyr på deres ferier uden at tænke på de forfærdelige forhold, dyrene lever under. Det viser en ny undersøgelse. WSPA opfordrer danske turister til at holde sig fra shows med vilde dyr.

Størrelse 3 MB Filformat .jpg
Billedmål 4128 x 2936 pixels
Fotograf/Kilde © WSPA

Relevant information

http://www.wspa.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

WSPA Nordic
Vesterbrogade 34, 1
1620 København V, Danmark

  33 73 72 12

http://www.wspa.dk

Modtag nyheder fra WSPA Nordic på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater