Hvalfangernationerne Norge, Island og Japan har på det årlige hvalfangstmøde i IWC blokeret for et forslag om i fremtiden at sikre hvalers velfærd. Vi er dybt skuffet over, at hvalernes behov endnu en gang ignoreres.
Medlemmerne af Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) har forkastet en række anbefalinger en række anbefalinger til, hvordan kommissionen kan forbedre hvalers velfærd. Det er sket ved årsmødet, som finder sted i disse dage på den britiske ø Jersey.
Anbefalingerne var fremsat af den engelske regering og er resultatet af et seminar, hvor over 30 internationale eksperter inden for havpattedyr, dyrevelfærd og etik deltog. Seminaret blev holdt i marts 2011 og arrangeredes i samarbejde mellem WSPA og den engelske regering.
Hvalfangernationerne stadig imod bedre dyrevelfærd Forslaget fra den engelske regering lød på at oprette en arbejdsgruppe, som skulle lægge en strategi for, hvordan IWC kan udvikle en mere videnskabelig og saglig tilgang til hvalers velfærd.
Arbejdsgruppen skulle tage udgangspunkt i eksperternes anbefalinger, og gruppen skulle blandt andet kigge på, hvordan hvalerne kan beskyttes mod skadeligt fiskeudstyr og uhensigtsmæssige fangstmetoder.
Selvom ideen om en arbejdsgruppe med fokus på dyrevelfærd blev bakket op af mange lande, som for eksempel Australien, Argentina og Mexico, var hvalfangernationerne Norge, Island og Japan imod, og det lykkedes derfor ikke at opnå det nødvendige fodslag.
Den danske delegation, som også repræsenterer Grønland og Færøerne, forholdt sig tavs under debatten.
Claire Bass, der leder vores kampagnearbejde for hvaler internationalt, fortæller øverst :
Debatten fortsætter uden om IWC England udtrykte stor skuffelse over hvalfangernationernes modstand og valgte at trække forslaget. Men de tilbød også at fortsætte debatten om hvalernes velfærd med de interesserede lande uden om IWC.
Vi deler også her i Danmark skuffelsen med den engelske regering, og direktør for WSPA Danmark, Gitte Buchhave, kommenterer:
"Det er grotesk, at det ikke er muligt at sætte gang i en proces, som vil tilgodese hvalernes velfærd. Der er tale om en gruppe dyr, som udsættes for forfærdelige lidelser hvert år, og de har brug for mere beskyttelse. Forslaget fra englænderne bygger på dokumenteret viden og principper for dyrevelfærd, som er anerkendt i andre internationale fora, men desværre ikke i IWC".
WSPA opfordrer England og andre lande til at fortsætte arbejdet for at sikre hvalernes velfærd.
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.