Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/10-09   -   Pressemeddelelse

Fremtidens gulve er af bambus

Fremtidens gulve er af bambus
Bambus har i årtusinder været det foretrukne byggemateriale i Asien pga. produktets store styrke, og bambus har udover det smukke ydre mange flere fordele at byde på. Det kan danskerne nu også nyde godt af. Byggemarkedskæden XL-BYG introducerer nemlig et nyt flot bambusgulv i kædens sortiment.

Bambus er et spændende materiale med en hårdhed og formstabilitet, der gør det til et fortræffeligt byggemateriale. Torsten Frydkjær, der er indkøber hos XL-BYG, fortæller, at det blandt andet er disse egenskaber, der giver mange muligheder med bambus. På plussiden skal ligeledes fremhæves, at bambus fremkommer fra bæredygtigt skovbrug, og derfor er et interessant alternativ.

Bambus - stærke fordele
Når bambusplaneten fældes, så skyder den op igen. Efter blot 4 år er bambusplanten klar til at blive fældet endnu en gang. Faktisk kan en bambusrodklump producere helt op til 15 km stamme i sin vækstperiode. Dette gør bambusplanten til et særdeles bæredygtigt alternativ til de traditionelle gulve produceret af eksempelvis egetræ. Til sammenligning vil et egetræ tage ca. 50 år om at vokse op.

Bambus er ikke alene en af de hurtigst voksende træsorter, det er samtidigt en af de hårdeste. Brinell-værdien, et mål for træets hårdhed, er 4,6 for bambus, hvilket er det dobbelte af fyr og 25 % hårdere end egetræ. Den store slidstyrke giver produktet en lang levetid. Bambus er desuden utroligt formstabilt og påvirkes derfor mindre af ændringer i luftfugtigheden. Det betyder, at gulvet ikke "arbejder" så meget som traditionelle træsorter.

25 års garanti på bambusgulv
Det smukke naturmateriale bambus indeholder altså en række positive egenskaber, der gør det til et fantastisk produkt. Torsten Frydkjær fortæller videre om byggemarkedskædens nye gulv;
- Vores bambusgulv er en smuk lamelparket, der er traditionelt opbygget med et 3,6 mm slidlag, et mellem- og et bundlag, og så er den selvfølgeligt forsynet med et klik-system således at gulvet nemt kan lægges uden lim.

Gulvets overflade er behandlet med fem lag mat UV-lak, som gør det særdeles robust. Derfor giver XL-BYG hele 25 års garanti mod gennemslidning af lakken ved normalt brug.
XL-BYG introducerer udover det nye lamelparket også en serie af hylder i bambus.

Billedtekst:
Bambus gulv i XL-BYG kædens sortiment, er smukt, formstabilt og meget slidstærkt.

For yderligere oplysninger, kontakt: Indkøber Torsten Frydkjær, XL-BYG, på telefon 87 45 4130.

XL-BYG® er Danmarks største og stærkeste byggecenterkæde med 113 byggecentre for¬delt over hele landet. XL-BYG kæden sætter faglig dygtighed i højsædet og giver derfor en grundig rådgivning til kundernes gør-det-selv projekter. Byggecenterkæden sæl¬ger gode materialer til attraktive priser. Læs mere på hjemmesiden www.xl-byg.dk.

Relevant information

http://www.xl-byg.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

XL-BYG
Holmstrupgårdvej 20
8220 Brabrand, Danmark

  +45 87 45 42 00
  +45 87 45 42 01

http://www.xl-byg.dk

Modtag nyheder fra XL-BYG på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire