01/03-10
-
Pressemeddelelse
Nyt havemøbeldesign i byggemarkedet
Byggemarkedskæden XL-BYG tager med udgangspunkt i de seneste års stigende havemøbelsalg konsekvensen og lancerer eget mærke inden for kategorien. Under navnet Outrium introduceres en moderne havemøbelserie, der fokuserer på de elementer, der skaber en dejlig hverdag udenfor.
Lækre havemøbler i det lokale byggemarked er ikke nogen nyhed. De seneste år har byggemarkederne i stigende grad haft fokus på havemøbler som en attraktiv produktgruppe, der tiltaler både nuværende og nye kundegrupper. Havemøblerne købes typisk tidligt på sæsonen, når kunderne alligevel er på jagt efter gør-det-selv materialer til de mange projekter i hus og have.
Havemøbler er et hit i byggemarkedet
Det er blevet populært og helt legalt at købe sine havemøbler i byggemarkedet. I XL-BYG har man med interesse fulgt udviklingen. Marketingchef hos XL-BYG Alice Monberg fortæller,
- De sidste år har vi i XL-BYG oplevet en stor stigning i salget af havemøbler. Det er vi overbevidste om skyldes det store fokus, der har været på at finde det helt rigtige havemøbeldesign og den helt rigtige kvalitet, der matcher i danskernes smag og kvalitetskrav. Derfor er vi også stolte over nu at kunne præsentere Outrium, som er et nyt havemøbelmærke til den kvalitetsbevidste forbruger.
Med Outrium ønsker XL-BYG at tilbyde kunderne, at man i byggemarkedet kan købe moderne havemøbler i et lækkert design til en god pris. Alice Monberg fortæller videre,
- I flere år har vi fulgt markedet for havemøbler tæt, spottet trends og tendenser, og på den baggrund har vi skabt Outrium. Det, der har været vigtigt i processen, har været at fremstille en serie af havemøbler, der indfrier de krav, kunderne har. Erfaringen fortæller os, at havemøbler skal være lette at vedligeholde, vejrbestandige og smukke at se på. Det er således udgangspunktet for Outrium-serien.
Moderne havemøbler er vedligeholdelsesfrie
Flotte havemøbler, der matcher det danske vejr, ligger højt på ønskesedlen hos mange af de danskere, der i denne sæson skal investere i havemøbler. En væsentlig faktor i valget af havemøbler er nemlig materialet. Danskerne har fokus på det vedligeholdelsesfrie, havemøbler er til afslapning og hygge og altså ikke nødvendigvis det store gør-det-selv projekt.
Hos XL-BYG satses der med havemøbelserien Outrium derfor på en række forskellige materialer, der indfrier ovenstående - og som samtidigt kan skabe en smuk helhed, der i mange år fremover vil være en fryd for øjet på terrassen eller i haven.
· Aintwood er kunstigt træ udformet som plastik med en overfladestruktur som træårer. Materialet kræver et minimum af vedligeholdelse og kan rengøres med vand og sæbe. Aintwood bruges til såvel borde og stole, og har et enkelt og eksklusivt udtryk.
· Flettede kunststoffibre er, som navnet siger, en kunstig fletfiber. Det er fremstillet af polyrattan og indeholder alle de fordele man har fra plast: det er et solidt materiale med en god komfort. Møbler i kunststof er stort set vedligeholdelsesfrie og holdbare i både sol og regn. Desuden er de generelt af meget høj kvalitet og designet så flot, at de sagtens kan bruges indendørs.
· Granit er en natursten og bruges sammen med det lettere alternativ spraystone til bordplader med smukt klassisk look. Begge materialer rengøres nemt med vand og sæbe.
I XL-BYG starter havemøbelsæsonen i uge 10. Find yderligere oplysninger om Outrium på www.outrium.dk
Billedtekst:
En ægte havemøbel-klassiker med granitbord og stole i kunstflet. Flot design, der holder sæson efter sæson.
Fakta om Outrium:
Outrium er en ny og spændende havemøbel- og tilbehørsserie til den kvalitetsbevidste forbruger. En serie, der er komfortabel, holdbar, let at vedligeholde og moderne i sit design. Det er udemøbler i en rigtig god kvalitet, der tåler at blive brugt i det skandinaviske vejr, til en rimelig pris. Outrium produkterne gør det muligt for hele familien at leve livet udenfor og bruge terrassen som opholdsstue, spisestue, legerum, grillplads og krydderurtehave i de måneder, hvor vejret er til det.
Outrium forhandles eksklusivt i XL-BYG.
Relevant information
http://www.xl-byg.dk
Firma
XL-BYG
Holmstrupgårdvej 20
8220 Brabrand,
Danmark
+45 87 45 42 00
+45 87 45 42 01
http://www.xl-byg.dk