29/09-10
-
Pressemeddelelse
Tjek dit indeklima med en gør-det-selv test
Et godt indeklima er vigtigt for et godt helbred. Skimmelsvamp er umiddelbart en stor sundhedsmæssig risiko i den sammenhæng. Er du i tvivl, om du har problemer med indeklimaet derhjemme, så tilbyder XL-BYG nu en enkel professionel løsning, hvor du selv kan undersøge sagen.
I samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma OBH-Gruppen introducerer byggemarkedskæden XL-BYG nemlig Mycometer-testen - en dansk udviklet, patenteret metode, der bliver brugt til at undersøge bygninger for skimmelsvamp. Testen er designet til gør-det-selv folket, som helt enkelt kan undersøge hjemmet for skimmelsvamp vha. en gør-det-selv test, der efterfølgende analyseres på OBH-Gruppens laboratorium.
Fokus på helbredet
Skimmelsvamp er meget små svampe, der vokser på jord og plantedele i naturen. Inden for hjemmets fire vægge trives de godt alle de steder, hvor der er fugtigt og noget at leve af.
At det er vigtigt at undersøge hjemmet for skimmelsvamp, skyldes først og fremmest den risiko svampene udgør for vores helbred. Et øget antal danskerne lider af allergi, astma og andre luftvejslidelser. En prognose fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at over to millioner danskere i år 2020 vil gå rundt med en allergisk lidelse. Skimmelsvamp i hjemmet er den direkte årsag til et dårligt indeklima, og et dårligt indeklima er medvirkende til at fremkalde og forværre luftvejssygdomme og allergier.
Enkel gør-det-selv test
Med tanke for den meget våde sensommer med mange vandskader i de danske hjem, er det klart, at mange er bekymrede over boligens indeklima. Vækst af skimmelsvampe er et stadig større problem i danske hjem. Og en øget fugtmængde giver god grobund for, at svampene kan formere sig. Er du i tvivl, om dit hjem er inficeret med skimmelsvamp, er det en god ide at få sagen undersøgt.
Med Mycometer-testen fra XL-BYG i hånden kan gør-det-selv folket nu for under 1000 kroner tjekke om skjolderne på væggen eller andet steds giver grund til bekymring for familiens helbred. Testen består af en steril vatpind i et forseglet rør, dyppevæske samt et selvklæbende arealmål. Selve prøven foretages ved, at vatpinden fugtes med dyppevæsken og det udvalgte område gnides med vatpinden, som herefter placeres i røret, der sendes til laboratorieanalyse.
Den professionelle laboratorieanalyse giver indbygget vished om tingenes tilstand. Man har derfor på den baggrund mulighed for at i gangsætte de nødvendige foranstaltninger, hvad enten det er en grundig rengøring eller i tilfælde af skimmelsvamp en renovering af boligen
I det hele taget oplever man i XL-BYG kæden et stigende antal henvendelser fra folk, der ønsker at sikre et sundt indeklima derhjemme. Den store regnmængde i sensommeren har sat fokus på utætheder i boligen, de sundhedsskadelige elementer i fugtproblemer og risikoen ved skimmelsvamp. Danskerne ønsker, at boligen skal være et sundt miljø, både mht. helbredet og komforten. Er man usikker på, om boligen er angrebet af skimmelsvamp, så vil gør-det-selv testen være oplagt at starte ud med.
Mycometer-testen kan kun købes i XL-BYG. Få mere information på www.xl-byg.dk. Her finder du desuden nærmeste XL-BYG forretning.
Billedtekst:
Det kan være svært at se, om du har skimmelsvamp i hjemmet, men nu kan du selv teste med en vatpind.
Relevant information
http://www.xl-byg.dk
Firma
XL-BYG
Holmstrupgårdvej 20
8220 Brabrand,
Danmark
+45 87 45 42 00
+45 87 45 42 01
http://www.xl-byg.dk