Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/09-10   -   Pressemeddelelse

Gør-det-selv for børn i XL-BYG

XL-BYG kæden indbyder til en spændende efterårskonkurrence for børn. Sæt fantasien på arbejde og dekorér et fint lille paphus. Den heldige vinder får en sej sæbekassebil.

XL-BYG kædens børnevenlige efterårskonkurrence tager på flere niveauer udgangspunkt i gør-det-selv tankegangen. Marketingchef i XL-BYG, Alice Monberg fortæller,
- I XL-BYG kædens byggecentre appellerer vi i høj grad til gør-det-selv folket, som kan lide at tage fat på forskellige projekter derhjemme. Når vi så markedsfører en konkurrence for børn, er det oplagt at overføre gør-det-selv konceptet til børnehøjde.

Konkurrencen i XL-BYG er helt enkel. Barnet henter, i ledsagelse med en voksen, et lille paphus i nærmeste XL-BYGGECENTER fra mandag den 4. oktober. Paphuset er gratis, men det gælder om at være hurtig, for der er kun et begrænset antal til udlevering i hver forretning. Herefter samler barnet selv paphuset, og dekorerer det efter alle kunstens regler. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Tag et billede af resultatet og aflever det i den lokale XL-BYG forretning senest den 20. oktober, så er man med i konkurrencen. Husk at skrive navn, adresse og telefonnummer bag på billedet. Lørdag den 23. oktober vælger alle byggecentrene det flotteste paphus og kårer den lokale vinder, som får direkte besked. Præmien er en sej sæbekassebil til en værdi af 699,-.

Alice Monberg fortæller videre,
- Børn elsker at hjælpe til, når mor og far har gang i forskellige projekter derhjemme. XL-BYG vil med denne sjove efterårskonkurrence gerne tilbyde barnet dets helt eget projekt. Selve dekorationen af paphuset skulle gerne give et par fornøjelige timer - og er man så heldig at løbe med gevinsten, venter der endnu et udfordrende gør-det-selv projekt forude.
Inden vinderen drøner af sted i sit nye køretøj, skal der nemlig lige prøves kræfter med hammer og søm. Komplet samlevejledning til sæbekassebilen medfølger.

- Vi håber, at rigtigt mange børn vil deltage i vores konkurrence, så vi kan få en masse billeder af flotte, dekorerede paphuse at vælge imellem. Vi tror, at konkurrencen vil være en sjov udfordring for børnene, slutter Alice Monberg fra XL-BYG.

Billedtekst: Gør-det-selv for børn i XL-BYG. Pynt et paphus og vind en sej saml-selv sæbekassebil til en værdi af 699,-.

Relevant information

http://www.xl-byg.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

XL-BYG
Holmstrupgårdvej 20
8220 Brabrand, Danmark

  +45 87 45 42 00
  +45 87 45 42 01

http://www.xl-byg.dk

Modtag nyheder fra XL-BYG på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater