11/05-11
-
Pressemeddelelse
Liv til de danske tagdrømme
"Overvejer du nyt tag til dit hus, så er projektet mere overskueligt end du tror". XL-BYG ønsker med en ny stor tagkampagne at hjælpe de danske boligejere i gang med projekt "Nyt tag". Kædens håndværkerkunder kan også drage stor fordel af kampagnen.
Mange danske boligejere drømmer om at give deres hus et nyt tag. Det er der flere gode grunde til. Nyt tag beskytter i første omgang huset mod svamp og råd og giver glæden ved et smukt hus, på længere sigt er et nyt tag en god investering i husets samlede værdi. Hvis drømmen strander, bør det ikke være pga. økonomien og det uoverskuelige i projektet. Det er disse fordomme, XL-BYG ønsker at gøre op med, med en ny stor tagkampagne. Kædedirektør i XL-BYG Jesper Hillemann fortæller,
- Hovedparten af de danske husejere, der går med drømmen om at skifte husets tag, udskyder ofte projektet i den tro, at det er økonomisk og praktisk uoverkommeligt. Ved at sætte fokus på området, ønsker vi at henlede opmærksomheden på, at det slet ikke behøver være så svært. I XL-BYG hjælper vi kunderne godt i gang, og til den praktiske del af arbejdet kan vi være med til at etablere kontakt til dygtige håndværkere.
Tagkampagnens afsæt i de private kunders tagdrømme, kommer hermed kædens håndværkerkunder til gode.
Håndværkere til tagprojekterne
Det er danskernes mange tagprojekter, som XL-BYG gerne vil involvere deres gode håndværker-kunder i. Håndværkere opfordres derfor til at aflevere deres visitkort i det lokale XL-BYG PROFFCENTER således forretningen kan henvise kunden til håndværkeren, når projektet skal igangsættes.
Hos XL-BYG er de da også særdeles glade for disse sammenhængende kampagner, der er positive for kædens to store kundegrupper, de professionelle og privatkunderne. Kædedirektør Jesper Hillemann uddyber,
- Målet med tagkampagnen er at give liv til danskernes renoveringsdrømme. Nyt tag er en stor investering, men ikke uoverkommelig. Hos XL-BYG har vi nogle af Danmarks bedste tagprodukter til meget stærke priser -og de gode kontakter til de rigtige håndværkere. Budskabet er enkelt, drømmen er inden for rækkevidde.
Jesper Hillemann fortæller videre,
- Set med de professionelles briller, kan øget interesse i at skifte taget hos privatkunderne, være med til at skabe en øget beskæftigelse for vores mange gode og trofaste håndværkerkunder. Det betyder meget for os. Det gode samarbejde i den professionelle afdeling værdsættes højt og målet om øget aktivitet er fælles for begge parter.
Tagkampagnen starter i uge 20 og kører i første omgang i 3 uger. Se mere på www.xl-byg.dk.
Billedtekst:
XL-BYG kædens håndværkerkunder skal drage fordel af en ny stor tagkampagne.
Relevant information
http://www.xl-byg.dk
Firma
XL-BYG
Holmstrupgårdvej 20
8220 Brabrand,
Danmark
+45 87 45 42 00
+45 87 45 42 01
http://www.xl-byg.dk