Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/10-12   -   Pressemeddelelse

XL-BYG inviterer til energimøder over hele landet

Energi er i fokus som aldrig før, også hos XL-BYG kæden, hvor man i forbindelse med en stor kampagne inviterer de danske boligejere til at spare på energien. På mere end 60 energimøder fordelt over hele landet, hjælper XL-BYG kunderne godt i gang med at finde energisparepotentialet i netop deres bolig.

Det er ingen nyhed, at energi er nøgleordet for mange boligejere. Mulige besparelser på varmeregningen, forbedret indeklima samt en værdiforøgelse af boligen gør energioptimering til en attraktiv investering. Og mulighederne er talrige.

Energibesparelser på den rigtige måde
Når der kommunikeres god energi og god økonomi i en og samme sætning, er det umiddelbart et budskab, der fanger mange boligejeres interesse. I XL-BYG understøttes energibudskabet "Vi optimerer energien - Du optimerer økonomien" derfor af en række initiativer, der kan hjælpe boligejeren i gang på den bedst mulige måde.

På mere end 60 gratis energimøder fordelt over hele landet inviterer XL-BYG således de danske boligejere til at få uddybende information om energirigtige løsninger, økonomien bag og hvad der bedst kan betale sig. Der vil naturligt være mange individuelle hensyn at tage i forbindelse med energiprojekter. Boligens alder og stand afgør ofte, hvilke indsatsområder, der bør prioriteres.

Er man i tvivl om, hvor man skal tage fat, tilbyder XL-BYG kæden et energitjek af boligen, der kan identificere energisparepotentialet. Et energitjek koster i kampagneperioden 999,- og indeholder et hjemmebesøg af en professionel Energivejleder og en efterfølgende rapport med besparelsesberegning. På den baggrund kan boligejeren i samarbejde med Energivejlederen finde de væsentligste områder, hvor boligen skal renoveres. Store områder, hvor der er mange penge at spare på energien inkluderer solceller, døre og vinduer samt efterisolering. Disse områder vil være en del af emnerne på de mange energimøder, XL-BYG er værter for i løbet af efteråret.

Kom godt i gang med energi
Professionel rådgivning, de rigtige produkter og de gode tilbud, det er de elementer energikampagnen i XL-BYG kæden tager udgangspunkt i. Salgschef i XL-BYG Morten G. Sørensen fortæller,
- Energimøderne, energitjekket og den gode rådgivning er væsentlige hjælpemidler for boligejerne til at komme i gang med energirenoveringen. De fleste ved godt, at der kan være mange penge at spare på energiregningen, men nogen gange kan det være svært at få sat handling bag tanken. Det vil vi gerne hjælpe dem med. Vi glæder os derfor til at se masser af spørgelystne boligejere til et af vores mange energimøder her i efteråret.

Læs mere om energimøderne på www.xl-byg.dk/em. Tilmelding sker i den lokale XL-BYG forretning. Her kan du også få mere information om Energitjek af dit hus og andre energirigtige løsninger.

Billedtekst:
Få energitjekket dit hus og spar penge.

For yderligere oplysninger, kontakt:
Salgschef i XL-BYG, Morten G. Sørensen på tlf. 2020 4900.


Relevant information

http://www.xl-byg.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

XL-BYG
Holmstrupgårdvej 20
8220 Brabrand, Danmark

  +45 87 45 42 00
  +45 87 45 42 01

http://www.xl-byg.dk

Modtag nyheder fra XL-BYG på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire