27/02-13
-
Pressemeddelelse
XL-BYG bidrager aktivt til kickstart af Danmarks økonomi
Hjulene i Danmark skal op i omdrejninger igen. XL-BYG kæden bidrager aktivt med sin egen kickstart kampagne: en kæmpe konkurrence, hvor hovedgevinsten er et parcelhus på 150 m2.
Intet mindre end et ordentligt og energirigtigt parcelhus sættes på højkant, når XL-BYG i starten af marts måned fejrer forårets komme. Foråret er nemlig ikke bare startsignal for hus- & havefolket, men også for landets mange, dygtige bygningshåndværkere, der længe har gået ventet på bedre tider. I samarbejde med en række danske byggevareleverandører har XL-BYG kæden derfor besluttet at tage samfundsansvar og bidrage aktivt til at sparke gang i husbyggeriet i Danmark. I fællesskab giver de således finanskrisen baghjul med en konkurrence, der byder på den største hovedgevinst i branchens historie.
Et hus - den ultimative præmie
Med XL-BYG kædens store konkurrence får du en enestående mulighed for at vinde et splinternyt hus bygget af det anerkendte firma Villa Kvadro. - Vi synes, at det er på tide, at der kommer gang i byggeriet igen efter nogle hårde år med finanskrise, påpeger marketingchef Alice Monberg, der forsætter, - og så må vi jo selv gå forrest og gøre vort til, at det sker. Ifølge marketingchefen bidrager i alt 30 leverandører til at realisere XL-BYG kædens ambitiøse projekt. - Vi tror på, at vi med vores kampagne, der sætter helt nye standarder i branchen, kan få andre til at gøre det samme. Nemlig at skabe kampagner, der ikke kun har til formål at sælge varer, men som samtidig på et mere overordnet plan bidrager til at påvirke samfundssituationen i en positiv retning, slutter Alice Monberg.
Fem uger fulde af spænding
Over fem uger trækkes der hver uge en finaledeltager i konkurrencen. Lodtrækningen filmes, og filmen lægges ud på XL-BYG kædens hjemmeside, hvor du hver uge kan gå ind og se, om du er finalist. XL-BYG etablerer et særligt konkurrenceområde på sin hjemmeside, hvor interesserede kan læse meget mere om selve konkurrencen og alle bidragyderne. De fem finaledeltagere samt den endelige vinder af konkurrencen får direkte besked fra XL-BYG.
Hent en konkurrencetalon på www.XL-BYG.dk
Det er nemt at deltage i konkurrencen. Det eneste, du skal gøre, er at gå ind på www.xl-byg.dk og hente en konkurrencetalon, som skal afleveres i din lokale XL-BYG forretning, når du har udfyldt den.
Den heldige vinder af huset udtrækkes fredag den 19. april 2013.
For yderligere oplysninger, kontakt marketingchef i XL-BYG Alice Monberg på tlf. 2083 0013.
Billede af hovedgevinsten - Villa Kvadro huset
Billedtekst
Hovedgevinsten i XL-BYG kædens store kickstart konkurrence er et hus på 150 m2 fra Villa Kvadro.
Relevant information
http://www.xl-byg.dk
Firma
XL-BYG
Holmstrupgårdvej 20
8220 Brabrand,
Danmark
+45 87 45 42 00
+45 87 45 42 01
http://www.xl-byg.dk