25/09-14
-
Pressemeddelelse
Reducer vandforbruget og spar tusindvis af kroner
Stigende vandpriser belaster i stadigt højere grad danske familiers økonomi. Men med ganske få midler kan vandregningen reduceres betydeligt.
Højere vandregning fra 2015
Prisen på vand er steget markant de seneste ti år. Ifølge Boligejernes Videncenter Bolius er vandregningen for en gennemsnitlig familie således steget med 45 % siden 2005. Omregnet i kroner giver det en årlig stigning på 3.100 kr. pr. familie. Det forventes ikke, at det bliver billigere at bruge vand fremover - tværtimod. Fra 2015 skal vi, ifølge Bolius, betale mere for vand grundet stigende afgifter til staten. Vand er således blevet en udgiftspost, som fremadrettet vil fylde mere og mere i familiens budget. Det kan derfor være en fordel at udskifte hjemmets vvs-artikler med vandbesparende alternativer.
Spar flere tusinde kroner
Badeværelset er et godt sted at starte, når forbruget af vand skal sænkes. Bad, personlig pleje samt toiletskyl er nogle af de helt store vandslugere i hjemmet. Der kan f.eks. være store besparelser at hente på et nyt toilet med en dobbelt skyllemekanisme, som kun bruger 3 eller 6 liter vand pr. skyl, modsat et ældre toilet, som bruger 9-12 liter vand pr. skyl. Man kan også udskifte den gamle bruser med en vandsparebruser, som kan halvere vandforbruget uden at badeoplevelsen mindskes. En gammel vandhane, der dryppe lidt, koster også mange penge. En ny vandhane med drypgaranti kan derfor være en fordelagtig investering.
Der er mange muligheder for at reducere vandregningen med vandbesparende VVS-artikler i hjemmet. Ifølge forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen, kan en familie i gennemsnit spare 2.-3.000 kroner årligt alene ved at udskifte et gammelt toilet med et nyt samt installere en vandbesparende bruser.
Vandforbrug med omtanke
Stigende priser og øget miljøbevidsthed har fået danskernes samlede vandforbrug til at falde de senere år. Selv mindre ændringer i de daglige vaner har stor betydning for udfaldet af vandregningens størrelse. Man kan blandt andet tage kortere bade eller undgå at lade vandet løbe, mens man børster tænder. Et vandforbrug med omtanke og mindre ændringer i husets installationer vil hurtigt sætte et positivt aftryk på vandregningen.
Vandbesparende VVS-artikler fås bl.a. i landets mange velassorterede byggecentre. XL-BYG fører for eksempel et bredt sortiment af energibesparende løsninger til køkken og bad fra kendte mærkevareproducenter som Grundfos, Danfoss, Damixa og Vola.
Relevant information
http://www.xl-byg.dk
Pressekontakt
Liselotte Christensen
Kommunikationschef
+45 87 45 41 02
+45 27 80 07 11
Alice Monberg
Marketingchef
+45 20 83 00 13
Firma
XL-BYG
Holmstrupgårdvej 20
8220 Brabrand,
Danmark
+45 87 45 42 00
+45 87 45 42 01
http://www.xl-byg.dk