Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/09-12   -   Pressemeddelelse

Ny topchef i Zealand Care

Efter næsten tyve år som stifter og topchef i Zealand Care giver Bjarne Henneman faklen videre. Dermed går en af Danmarks førende hjælpemiddelvirksomheder ind i en ny æra.

I næsten tyve år har Bjarne Henneman været umulig at komme uden om, når det handlede om hjælpemidler. Produkter og banebrydende koncepter til det offentlige har flere gange understreget Zealand Care's position som markedsledende, men nu siger Henneman snart farvel.

"Vi indledte allerede for nogle år siden processen frem mod et generationsskifte, og på et tidspunkt kommer tiden til løven selv. Jeg har derfor besluttet, at det nu er tid til, at jeg trækker mig tilbage og overlader roret til en ny generation. Heldigvis har bestyrelsen bakket mig op i denne beslutning og i mit valg af, hvem der skal være den nye direktør," fortæller Bjarne Henneman, der har introduceret sin salgs- og marketingchef Birgitte Dam Kræmmergaard som ny topchef. Hun har været i virksomheden siden starten af 2011.

"Jeg er beæret over at være udpeget til at føre virksomheden videre efter Bjarne. Det er en stor arv, men også en utrolig spændende opgave. Der er mange stærke traditioner i virksomheden, som jeg glæder mig til at bygge videre på, og samtidig er der et stort potentiale," fortæller Birgitte Dam Kræmmergaard.

Fra hjælpemidler til velfærdsteknologi
Siden sin indtræden i virksomheden har Birgitte Dam Kræmmergaard vendt op og ned på Zealand Care's produkter og realiseret en række udviklingsprojekter, som de kommende år vil bygge videre på Zealand Care's historie.

"Vores virksomhed har en utrolig stærk historie og unikke erfaringer på hele hjælpemiddelområdet. Det giver os mulighed for at deltage aktivt i velfærdsudviklingen, og bidrage konstruktivt til den offentlige sektors generelle målsætning om fornyelse og effektiviseringer," fortæller den nye direktør, der trives i spændingsfeltet mellem offentlig og privat, hvor også Bjarne Henneman har været toneangivende.

"Den offentlige sektor er præget af utrolig meget dynamik, hvor fokus på ny teknologi og nye velfærdsløsninger fylder meget. Her har Zealand Care været med hele vejen, og vi har før udviklet ny teknologi, der resulterede i nye virksomheder. Fremtiden på hjælpemiddelområdet handler om velfærdsteknologi, og dermed begynder en ny æra også for min gamle virksomhed. Samtidig med at vi leverer standard rollatorer er vi dybt involveret i den teknologiske udvikling af fremtidens løsninger," fortæller Bjarne Henneman.

Relevant information

http://www.zealandcare.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Zealand Care A/S
Jydekrogen 7, 1.th.
2625 Vallensbæk, Danmark

  +45 59 41 00 23
  +45 23 41 27 91

http://www.zealandcare.dk

Modtag nyheder fra Zealand Care A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater