Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/08-09   -   Pressemeddelelse

Zepto igen først med den nyeste teknologi!

Zepto har længe været kendt for at være først med den nyeste teknologi indenfor notebook
computere. Det bliver endnu engang slået fast med spritnye harddiske og processorer til
alle notebooks i sortimentet.

Zepto er nu lagerførende med en af verdens hurtigste dobbeltkernede mobile processorer, som
rent faktisk kun forbruger 28 watt i brug. Takket være den nyeste Intel® teknologi er det blevet
muligt for producenterne at implementere de mest højtydende processorer i mindre notebooks,
hvor det før i tiden kun var forbeholdt de større bærbare PC'er.

Det betyder, at du lige nu kan få en lille 14,1" notebook med et højtydende Nvidia® grafikkort, 8GB
ram, Solid State Disk og en Intel® Core™ 2 Duo 2,80GHz med 1066MHz FSB og 6MB Cache.

"Dette har aldrig før været muligt og slår alt, hvad vi tidligere har leveret. Den imponerende
køleløsning i vores Znote G14b gør, sammen med lavere varmeudvikling fra både grafikkort og
processor, at maskinen klarer belastningen fra disse komponenter uden problemer. Znote G14b vil
med docking station support og meget høj ydelse derfor være perfekt som erstatning for den
stationære computer", udtaler Morten Beutelmann, Product Manager ved Zepto A/S.

Zepto har i samarbejde med Seagate® netop lanceret den nye topmodel af mekaniske harddiske
til bærbare PC'er, der med sine kun 2,5" kan levere hele 500GB i en hastighed af 7200
omdrejninger i minuttet. Det beviser endnu engang, at udviklingen går mod langt mindre og
hurtigere maskiner i fremtiden - også hos Zepto.

Samtidig forventer Zepto at være blandt de første, der kan tilbyde kunderne Windows® 7, som
både er hurtigere, flottere og mere interaktivt end både Windows® XP og Vista, ligesom Zepto var
de første på markedet til at lancere gratis Windows® 7 opgraderinger til nye kunder.

Zepto har netop fået en kapitaltilførsel fra den velrenommerede forretningsmand og tidligere ejer af
Den Blå Avis, Karsten Ree. Aftalen betyder, at der nu er investeret kraftigt i forbedret udvikling,
test, support og service via outsourcing og samarbejde med eksterne virksomheder. Fremover har
Zepto's kunder nu ikke mere end max. 3 minutters ventetid til teknisk support og kun 5 dages
reparationstid på nye computere, hvilket er langt lavere end gennemsnittet på markedet.
Alle varer nævnt i artiklen kan leveres fra dags dato.

Om Zepto

Zepto producerer og sælger bærbare pc'er og LCD-TV og er i dag Europas største producent af bærbare pc'er.
Virksomheden har hovedsæde i Hedehusene og er desuden repræsenteret i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, England, Holland, Schweiz, Spanien og Malta. Virksomheden samarbejder med en af verdens største notebook producenter, som leverer de bærbare pc'er uden harddisk, ram, processorer og anden ekstern lagring. Zepto konfigurerer herefter de bærbare pc'er efter kundernes individuelle behov. Ejerne bag virksomheden har mere end 20 års erfaring fra IT-branchen indenfor komponenter, salg, markedsføring og teknisk service.


Du kan læse mere om produkterne og Zepto's service på www.zepto.dk.


Relevant information

http://zepto.com


Pressekontakt


Firma

Zepto Computers A/S
Baldersbuen 38
2640 Hedehusene, Danmark

  21 20 90 90

http://zepto.com

Modtag nyheder fra Zepto Computers A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater