04/07-12
-
Pressemeddelelse
Blyfri vandhaner
Blyfri vandhaner
Hvorfor? - Fordi vi ønsker at leve for evigt...
Der kan være meget fornuft i at investere i en blyfri vandhane, simpelthen fordi bly er dødsens farligt.
Vi fylder helt automatisk blyfrit brændstof på bilen, hvorfor fylder vi ikke automatisk blyfri vand på kroppen - svaret er uvidenhed.
Det er jo ikke muligt for kunden at se på en vandhane, hvad den er produceret af, og under hvilke forhold den er fremstillet. I Danmark er der ydermere ingen øvre grænse for, hvor meget bly en vandhane procentuelt må indeholde, og der stilles for eksempel ikke krav til, hvilken type forkromning der er anvendt.
Måske husker man dokumentarfilmen fra årtusindskiftet "Erin Brockovich" der omhandlede en uhyggelig forureningsskandale fra USA, der var tale om Hexavalent kromaffald. Sidenhen er stort set al produktion af vandhaner flyttet til Kina, og stort set alle producenter af vandhaner benytter Hexavalent krom i forkromningsfasen, da det er klart det billigste, og der som sagt ikke er en lov, der forbyder dette dødsens farlige materiale. Resultatet af hexavalent krom kan ses i Kinas kræftbyer - det er yderst skræmmende.
Alternativet er Trivalent krom, som forefindes naturligt overalt, det er ugiftigt og skaber ingen affaldsproblem - tænk på dette næste gang du køber en vandhane.
Årsagen til at man producerer vandhaner i messing er det store indhold af kobber (ca. 60 %) i messing, som nedbryder bakterier i vandhanen. Denne beskyttelse findes ikke i rustfrit stål. Man ser desuden ofte, at vandhaneproducenten er sprunget over, hvor gærdet er lavest, og forkromet vandhanen uden at beskytte vandvejene, Hvilket betyder at man ødelægger vandhanens mulighed for at nedbryde bakterier.
Friholdte og beskyttede vandveje er noget man har kendt til i årevis, men da det er en fordyrende proces, og der hidtil ikke har været et lovkrav omkring nikkel og krom, så er det naturligvis fristende at vælge den nemmeste og billigste løsning.
Ca. hver 7 kvinde i Danmark har nikkelallergi. Hidtil har der ikke været fokus på dette problem i forbindelse med vandhaner, men det er faktisk en stor fejl.
Når man forkromer en vandhane skal den først fornikles. Nikkellaget er ca. 10 gange tykkere end kromlaget, og meget mere tyndtflydende. Uden beskyttelse af vandvejene finder nikkel ind overalt og giver stor nikkelafsmitning til drikkevandet. Et andet problem er omsmeltningen af fejlproducerede vandhaner, når dette sker, kommer der naturligvis både nikkel og krom med i messing blandingen, hvilket også kan give afsmitning til drikkevandet.
Der er således rigtig mange ting at tænke på, når du skal vælge vandhane, men spørger du efter en nikkel-og blyfri vandhane er du på den sikre side.
Relevant information
http://www.Zeromix.dk