02/02-11
-
Pressemeddelelse
Cloud computing frigør ressourcer i små og mellemstore virksomheder
Et nyt, dansk firma, ZimaOffice, lancerer en komplet programpakke, hvor alle de almindelige styringsværktøjer er tilgængelige online på sikre servere. Med denne form for cloud computing kan man sige farvel til it-besværet og goddag til en fleksibel hverdag med lave it-udgifter og fuldt overblik over virksomhedens informationer.
Cloud computing er en hosted løsning af ens software. Man lægger hele it-afdelingen ud af huset og lejer sig ind på softwaren - uden at skulle installere noget på virksomhedens lokale computere. Hele softwarepakken ligger hos ZimaOffice, og systemet kræver således hverken egne servere, teknikere eller backupløsninger. Til gengæld er sikkerheden i systemet helt i top. Virksomhedspakken fra ZimaOffice indeholder alt fra kalender og e-mail til salgs- og regnskabsprogram, samarbejdsrum, fil- og fotoarkiv, lagerstyring m.v. - og så er der altid gratis dansk support, når man har behov for det.
Større mobilitet end nogensinde førMed cloud computing ligger alle virksomhedens oplysninger på det samme sted. Det muliggør eksempelvis kalenderdeling, samarbejdsrum mv., og når alle i virksomheden har adgang til de samme oplysninger om fx kunderelationer og økonomi, sikres det optimale overblik på tværs af virksomheden. Samtidig betyder software-udliciteringen, at man kan logge på systemet overalt - blot man har en computer med en internetforbindelse. Det giver altså stor bevægelsesfrihed at placere softwaren ude af huset og samtidig tilgængelig overalt. På den måde bliver man helt uafhængig af, hvor man befinder sig, når man ønsker at arbejde. Det kan fx være relevant i forhold til forskellige samarbejdssituationer eller kundeforhold, ligesom filer og ideer kan debatteres både i og uden for virksomhedens fysiske rammer.
Sikrer overblik i små og mellemstore virksomhederZimaOffice's virksomhedspakke sikrer således optimal tilgængelighed og en lettere arbejdsdag, hvor man sparer serverplads, it-konsulenttimer og sikrer sig opdateret software uden store investeringer. Desuden øger systemet overblikket i virksomheden ved at være med til at sikre, at fakturaer udsendes, når en opgave er udført, at der bliver fulgt op på vigtige mails, udsendte kundetilbud osv. Og ZimaOffice's virksomhedspakke kræver minimal indkøring. Systemet er lige så enkelt at gå til, som det er at anvende i dagligdagen - selv om virksomhedspakken råder over en bred vifte af funktioner.
Om ZimaOfficeZimaOffice er en ny, dansk virksomhed, som tilbyder en samlet styringsplatform til små og mellemstore virksomheder. Virksomhedspakken fungerer efter principperne i cloud computing: en nem og enkel tilgang til softwaren med lave etableringsomkostninger og få udgifter til servere og sikkerhedssystemer.
Relevant information
http://www.zimaoffice.dk