Ny mobilløsning distribuerer indhold til både iPhone, iPad og Android -telefoner
Læsere af online tryksager og kataloger har nu let adgang til indholdet fra mobile enheder
Softwarehuset Zmags lancerer i dag mobilløsningen Zmags Mobile BETA, der optimerer indholdet til iPhone, iPad og smartphones, som anvender Google Android operativsystemet - heriblandt smartphones fra HTC, Motorola og Samsung. Mobilløsningen dækker 80 % af markedet for mobil data-trafik.
Zmags' første mobile løsning udvider mulighederne for distribution af online tryksager til at omfatte mobile enheder. Løsningen er baseret på HTML5 standarden og giver læserne fornemmelsen af at anvende en App, på trods af, at indholdet bliver indlæst i browseren på den mobile enhed. Organisationer, som distribuerer online tryksager, giver målgruppen den bedst mulige læseoplevelse uanset om brugeren åbner tryksagen på sin mobile enhed, eller på an almindelig computer.
Zmags Mobile BETA følger de gængse navigationsmuligheder, som brugeren kender fra sin mobile enhed - heriblandt "pinch-zoom", "swipe" for at gå til næste side og mulighed for at dreje skærmen, så tryksagen bliver vist som hele opslag. Da løsningen bliver indlæst hurtigt og kører i browseren, har brugerne let adgang til tryksagerne uden at skulle downloade en app. eller sætte sig ind i en ny type software.
Løsningen fungerer også på tidligere oprettede publikationer, så stort set alle online tryksager distribueret med Zmags kan nu læses i optimeret form på mobilen eller iPad'en.
Læs mere og afprøv løsning på www.zmags.com/mobile
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.