Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/09-11   -   Pressemeddelelse

Naturvidenskabskrise? Ikke i uge 39!

Besøg den store Naturvidenskabsfestival i Zoologisk Have fra mandag den 26. september.

Zoo i København opstiller i disse dage en teltby på 800 m2, der skal danne ramme om en kæmpe naturvidenskabsfestival. Festivalen skydes i gang mandag d. 26. september af i alt 1.200 elever fra folkeskoler og gymnasier samt universitets-studerende, der alle formidler spændende og levende naturvidenskab til de over 2.500 elever, der besøger festivalen i ugens løb.

Idéen om en naturvidenskabsfestival i Zoo udsprang oprindeligt af bekymring hos Læreruddannelserne Metropol (Professionshøjskolen Metropol), over at lærerstuderende i stigende grad fravælger de naturvidenskabelige fag. Læreruddannelserne Metropol kontaktede derfor i starten af 2011 Zoologisk Have med henblik på sammen at opbygge et stærkt naturfagligt netværk på Frederiksberg. Netværkets første opgave skulle være et stort fælles projekt, der nu udmynter sig i den store Naturvidenskabsfestival i Zoologisk Have - Science i Zoo - i uge 39.

Solceller, natkikkerter, biogasanlæg og et dybt åndedræt
På festivalen, hvor alle sanser bringes i spil, kan eleverne blandt andet undersøge, hvordan solceller, natkikkerter, ultralydscannere, biogasanlæg, boligisolering, øjne, og åndedræt virker. Eleverne kan selv konstruere et kamera, lave biodiesel og solcreme, bage pandekager på solvarme og lære om, hvordan fugle egentlig kan flyve og meget, meget mere.

Festivalens mål er at styrke børn og unges interesse for naturfagene, fremme formidling mellem unge og skabe rammer for, at eleverne møder rollemodeller fra naturvidenskabelige uddannelser på et højere uddannelsestrin.

Projektet er finansieret af Undervisningsministeriet, Zoologisk Have og de mange medarrangører: Folkeskoler og gymnasier på Frederiksberg, Frederiksberg TEC, Ingeniørhøjskolen, Københavns Universitet v/KU LIFE, Aalborg Universitet København, Hærens Officersskole, Landbrug og Fødevarer, DONG Energy, DTU, Frederiksberg Forsyning, Energi- og Vandværkstedet m. fl. Læs evt. mere på www.science-i-zoo.dk.

Yderligere oplysninger:

Ulla Didriksen, afdelingsleder, tlf. 30 16 73 40 ud(at)zoo.dk
Jens Frederik Broch, "Science i Zoo"-koordinator, tlf. 30 16 73 82 jfb(at)zoo.dk


Relevant information

http://www.zoo.dk


Pressekontakt


Firma

Zoologisk Have
Roskildevej 38, Postboks 7
2000 Frederiksberg, Danmark

  72 200 213

http://www.zoo.dk

Modtag nyheder fra Zoologisk Have på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire