Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/10-11   -   Pressemeddelelse

Mejerigtig efterårsferie i Zoo

Der er mælk, pattedyr og dyreunger på programmet i Zoologisk Have i efterårsferien. Børnezoo forvandles til et eksperimentarium, hvor børnene kan følge mælken på dens vej fra ko til bord.

Børn, der vokser op i byen, kan have svært ved at forstå, at mælk oprindeligt er lavet af en drøvtyggende ko, før den havner i supermarkedets køledisk. Derfor er Børnezoo i efterårsferien omdannet til et mælkeværksted, hvor børn og voksne kan følge mælkens rejse - helt fra koens yver til de mange produkter, vi spiser.

Her kan børn selv på en modelko forsøge sig med malkning på gammeldags manér, smage på mælken, ryste deres eget smør og få sig en ostehaps. Man kan opleve både ko og malkemaskine i aktion, når koen i Børnezoo bliver malket hver dag kl. 15.20.

Som koens kalv vokser alle andre pattedyr også op på modermælk. Giraf-, løve-, gibbon- og bavianunger - alle lever de af mælk fra fødslen, indtil de selv kan æde voksenmad. Mælkefedtindholdet er dog forskelligt fra art til art. Dyreunger hos små dyr og dyr, der lever i kolde egne, har brug for mere fedt - isbjørnemælk er fx 10 gange federe end komælk. Alt det kan man høre mere om, hvis man følger Zoomedarbejderen på PATTEdyrs-ruten gennem Zoo. Se programmet på zoo.dk.

Relevant information

http://www.zoo.dk


Pressekontakt


Firma

Zoologisk Have
Roskildevej 38, Postboks 7
2000 Frederiksberg, Danmark

  72 200 213

http://www.zoo.dk

Modtag nyheder fra Zoologisk Have på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire