06/05-03
-
Pressemeddelelse
Stadig mulighed for en unik koncertoplevelse!
Der er stadig enkelte billetter tilbage til slotsrock koncerten på fredag, der afholdes på Koldinghus.
Det er første, og måske også sidste gang der afholdes rockkoncert på de idylliske omgivelser som Koldinghus er omgivet af. Derfor er det ved af være absolut sidste chance, hvis man skal være sikker på at få billet til dette unikke arrangement.
Overskuddet fra koncerten går ubeskåret til UNICEF.
Fredag den 9 maj, når Big Fat Snake og ZZ Top Jam kommer til Koldinghus, er der dømt blues og rock'n'roll for fuld skrue - altså den ærlige, rå og uforfalskede slags med nerve, krop og sjæl. De to velspillende bands er kendte for at levere forrygende livemusik krydret med medrivende og underholdende shows, der får gang i publikum og giver en total rockoplevelse.
Big Fat Snake har gennem en årrække markeret sig på den danske musikscene med stærke albums og mange ørehængere i form af energisk rock og store ballader. Big Fat Snakes fanklub er stor - og listen over hits lang.
ZZ Top Jam spiller kopi rock efter de legendariske ZZ Top, som i Texas i de sene 60ere støbte fundamentet til solid blues rock. ZZ Top Jam har endnu kun et enkelt album på bagen, men er på vej frem med stor hast som et af landets populære livebands.
Relevant information
http://zz-top-jam.dk
Firma
ZZ Top Jam
Christianstorv 102
2680 Solrød Strand,
Danmark
20924565
20924565
http://zz-top-jam.dk