Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/04-11   -   Pressemeddelelse

Esbjerg Erhvervsudvikling er en populær forening

Medlemmerne er blevet spurgt, og 92 % af de adspurgte vil anbefale medlemskab til andre.

Esbjergs og Region Syddanmarks største virksomhedsnetværk Esbjerg Erhvervsudvikling (EEU) har en strategisk ambition om at være det største og stærkeste medlemsbaserede erhvervs-netværk indenfor Dansk Erhvervsfremme (DEF) i 2015.
I marts måned gennemførte EEU en tilfredsheds-analyse blandt de 830 medlemmer og resultaterne skal give en pejling for den fremtidige indsats.


Analysen er gennemført af Dansk Erhvervsfremme (DEF) på vegne af EEU. Resultaterne fra Esbjerg kan dermed sammenlignes med tilsvarende analyser i andre danske erhvervskontorer.
Medlemmerne er blevet bedt om at vurdere følgende aktiviteter fra Esbjerg Erhvervsudvikling: arrangementer, kommunikation, henvisninger, vejledning og iværksættervejledning.

EEU er gode til vejleding
Blandt de positive resultater er det værd at fremhæve, at resultaterne fra EEU alle ligger meget tæt på det nationale gennemsnit. "Vejledning" hos EEU udmærker sig ved at ligge betragteligt højere end det nationale gennemsnit og tæt på det højest opnåede gennemsnit for erhvervskontorer i Danmark. Medlemmerne foretrækker at høre om "ledelse og kompetenceudvikling" og "hvordan øger vi salget", når EEU inviterer til seminar og gå-hjem-møder. Ligesom flere er interesseret i et topledernetværk.

Positivt image
EEU har et godt image. Flest respondenter betegner EEU som engageret og troværdig. Der kan konstateres en positiv udvikling i EEUs
image de forgangne 6 mdr.

Erhvervsservice forbedres
- "Vi er godt tilfredse med de positive analyseresultater", siger direktør Tom L. Nielsen, og fortsætter; og kan også konstatere, at der er plads til forbedringer, heldigvis! Vi vil sætte ind med forbedring af forløbet med henvisning af vækst-virksomheder til Væksthus Syddanmark. Det er her virksomheder får afklaring af indsatsområder baseret på analyseværktøjet Væksthjulet. Det vil ske i tæt samarbejde med Væksthus Syddanmark. Vores erhvervskonsulenter bliver uddannet og certificeret i anvendelse af Væksthjulet.

- Indenfor blev kommunikation vi anbefalet af medlemmerne at forbedre vores hjemmeside. Et projekt der allerede er i gang.

- Vi vil i nærmeste fremtid gennemføre arrangementer omkring salg og ledelse og kompetenceudvikling.

I år gennemføres to kompetenceudviklings-projekter for medlemsvirksomheder, i samarbejde med Jobinvest. Her uddannes en medarbejder i projektledelse, et konkret projekt identificeres, og en ledig akademiker tilknyttes virksomheden i 4 uger, som sammen med projektlederen løser det identificerede projekt. Det andet kompetenceudviklingsprojekt gennemføres igen til efteråret.

Fakta:
EEU har gennemført en tilfredshedsanalyse i marts 2011.
Analysen er gennemført af Dansk Erhvervsfremme (DEF) på vegne af EEU
Besvarelsesprocent er 26 %

Har du spørgsmål eller ønsker uddybelse af ovenstående henviser vi til:
Erhvervschef Kristian Bendix Drejer på telefon 20 69 89 91

Relevant information

www.StudiebyenEsbjerg.dk


Pressekontakt


Firma

Esbjerg Erhvervsudvikling
Niels Bohrs Vej 6
6700 Esbjerg, Danmark

  75 12 37 44
  75 12 37 44

http://www.eeu.dk

Modtag nyheder fra Esbjerg Erhvervsudvikling på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire