Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/08-11   -   Pressemeddelelse

Nyt internationalt risiko- og sikkerheds forskningscenter åbnes nu i Esbjerg

RISK - Danish Centre for Risk and Safety Management er navnet på det tværfaglige forskningscenter, der etableres i samarbejde mellem Syddansk Universitet Esbjerg og Aalborg Universitet Esbjerg. Danish Centre for Risk and Safety Management (RISK) vil udføre forskning, uddannelse og samarbejde med private og offentlige virksomheder indenfor Risk and Safety området. RISK centret vil varetage uddannelse og efteruddannelse af ansatte i erhvervslivet. Og tage initiativ til samarbejde med erhvervslivet og nationale samt internationale forskergrupper.

Maritim sikkerhed i fokus
Ifølge professor ved Institut for Sundheds-tjenesteforskning Jesper Bo Nielsen, har Syddansk Universitet de seneste 20 år set på sundhed og sikkerhed på det maritime område.

"Vi ser derfor RISK centeret som et meget spændende initiativ, hvor vi kan sætte ydereligere fokus på forebyggelse af de risici, der forsat findes på det maritime område. Og dette sker nu gennem et samarbejde mellem den samfunds- og sundhedsvidenskabelige forskning ved SDU i Esbjerg og de mere tekniske discipliner ved Aalborg Universitet Esbjerg".

Udvikling til de lokale industrier
Centret vil blive ledet af Professor, Lars Damkilde, Aalborg Universitet.
"Risk and Safety området er meget centralt for industrien især i det sydvestjyske område, og betydningen forventes at stige yderligere. Risk and Safety er et bredt tværfagligt område, og centret vil kunne trække på kompetencer hos de to universiteter primært på det ingeniørtekniske, sundhedsfaglige og ledelsesmæssige område", siger den fremtidige leder af RISK.

Samarbejde højner det akademiske miljø
"Etableringen har i afgørende grad været afhængig af samarbejdet mellem universiteterne, Claus Sørensens Fond og Esbjerg Erhvervsudvikling, som har været mediator for processen", siger projektansvarlige professor Jesper Bo Nielsen, SDU.

Snoren klippes af viceborgmester Jacob Lose og bestyrelsesformand for Claus Sørensens Fond Annette Kristensen, der siger;

"Jeg glæder mig over at være med til at indvie det nye Risk og Safety center på Ålborg Universitet Esbjerg, i tæt samarbejde med Syddansk Universitet Esbjerg. Claus Sørensens Fond har givet fem mio. kr. over fem år til udvikling af dette nye center. Jeg håber på, at det må blive til gavn for hele sikkerhedsområdet. Det bliver spændende at byde de 25 nye studerende velkommen i 2013. Jeg glæder mig over, at centeret er med til at højne det akademiske miljø i Esbjerg. Jeg ønsker det nye Risk og Safety center held og lykke og vil interesseret følge dets udvikling i de kommende år", siger bestyrelsesformand Annette Kristensen.

Udover støtten fra Claus Sørensens Fond bidrager de to universiteter med et tilsvarende millionbeløb.

Direktør Tom L. Nielsen fra Esbjerg Erhvervsudvikling byder også forskningscenteret velkommen og pointerer, at denne indsats er relevant for mange danske og udenlandske virksomheder. Når ideen er opstået i Esbjerg, skyldes det især de meget stærke sikkerheds-kompetencer i en række lokale virksomheder sammenholdt med meget positive erfaringer med sikkerhedsarbejde i offshore sektoren. Senest er behovet og perspektiverne kommet klart til
udtryk blandet en række virksomheder og videns- institutioner i det strategiske arbejde med EnergiMetropol Esbjerg kommune, slutter Tom L. Nielsen.

Mandag den 22. august 2011 kl. 11:00 klippes snoren på Aalborg Universitet Esbjerg på Niels Bohrs Vej 8 i Esbjerg.

For yderligere information venligst kontakt:
Jesper Bo Nielsen, Institut for Sundheds-tjenesteforskning, Syddansk Universitet, mobil 24 78 13 29
Lars Damkilde, Sektionsleder, Professor, lic. techn., Aalborg Universitet Esbjerg, mobil 20 43 13 31
Direktør Tom L. Nielsen, Esbjerg Erhvervsudvikling mobil 21 66 24 74

Relevant information

www.eeu.dk


Pressekontakt


Firma

Esbjerg Erhvervsudvikling
Niels Bohrs Vej 6
6700 Esbjerg, Danmark

  75 12 37 44
  75 12 37 44

http://www.eeu.dk

Modtag nyheder fra Esbjerg Erhvervsudvikling på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire