Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/09-11   -   Pressemeddelelse

Flere udenlandske energifirmaer deltager til Danish Offshore Event 2011

Nyt spændende indlæg og udenlandske deltagere er på plads til Danish Offshore Event 2011 den 3. og 4. oktober, hvor Esbjerg Erhvervsudvikling og Dansk Eksportforening byder på internationalt business cruise om bord på DFDS Seaways Dana Sirena.

"Det er med stolthed og glæde vi kan tilføje Rambøll på listen over talere, der allerede tæller Vestas, Make Consulting, Semco Maritime og Nuna Oil, siger erhvervschef Kristian Bendix Drejer fra Esbjerg Erhvervsudvikling. "Vi kan se at mange lokale, nationale og internationale virksomheder finder vej til Danmarks EnergiMetropol først i oktober". Vindmølleproducenter såsom kinesiske MingYang, tyske Nordex Energy og Bard Holding samt amerikanske AMSC Windtec har valgt at deltage til Danish Offshore Event 2011. Desuden besøger det franske energiselskab EDF Energies Nouvelle også eventen. Alle deltager for at møde danske offshore leverandører og få interessant viden fra eventens indlægsholdere.

Rambøll kender synergi på tværs
Danish Offshore Event vil skabe fokus på den synergi og de muligheder, som findes indenfor offshore vind og olie/ gas. Deltagerne får et indblik i de erfaringer, der er brugt industrierne imellem, når Rambøll taler over emnerne: "Offshore Wind Sub Structures, past, present and future" - An insight in offshore foundation evolution og Offshore Substation Structures. Offshore Substation Structures omhandler erfaringerne fra olie/gas branchen indenfor konstruktion af transformerstationer, der indsamler og transporterer energien til land.

Og offshore Wind Sub Structures omhandler grundstammen i enhver offshore vindmølle, nemlig fundamentet.

"Begge disse elementer har hentet sin lærdom fra olie/gas industrien, og i takt med at offshore vind parkerne rykker længere væk fra kysten, stiger krav til materialer, bemanding, vedligehold samt en række andre vigtige offshore elementer", siger Henrik Carstens, der glæder sig til at øse ud af Rambølls erfaringer.

Business cruise og spændende indlæg
Danish Offshore Event 2011 stævner om 3 uger ud fra Esbjerg med DFDS Seaways Dana Sirena, og er fyldt med spændende indlæg og virksomheder indenfor offshore vind og olie/gas branchen.

Vestas taler over emnet Offshore Entrepeneurship, og giver et tilbageblik på udviklingen af offshore vind industrien. Vestas vil også give et bud på fremtidens offshore vind eventyr.

Make Consulting vil fortælle om de nyeste trends indenfor markedet for offshore vind supply chain med udgangspunkt i deres nyeste årsrapport, der udkommer i oktober måned.

Semco Maritime beretter om deres danske og udenlandske olie/gas aktiviteter med et spændende foredrag fra CEO Steen Brødbæk.

Direktør Hans Kristian Olsen fra Nuna Oil i Grønland fortæller om de grønlandske prøveboringer, potentiale og forventninger til det grønlandske olieeventyr.

"Denne internationale offshore event vil være en unik måde at knytte nye kontakter og få indsigt i fremtidens potentiale indenfor offshore energi", siger erhvervskonsulent Uffe Lundgaard, der er event ansvarlig hos Esbjerg Erhvervsudvikling.

Læs mere om tilmelding og foreløbigt program på www.eeu.dk
For yderligere information kontakt erhvervskonsulent Uffe Lundgaard på 36 97 35 05 eller mobil 26 13 31 25.

Relevant information

http://www.eeu.dk


Pressekontakt


Firma

Esbjerg Erhvervsudvikling
Niels Bohrs Vej 6
6700 Esbjerg, Danmark

  75 12 37 44
  75 12 37 44

http://www.eeu.dk

Modtag nyheder fra Esbjerg Erhvervsudvikling på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire