30/11-12
-
Pressemeddelelse
Få grebet på det offentlige og opdag nye vækst muligheder
Hvordan bliver man leverandør til det offentlige? Det er ikke kun de store virksomheder der kan byde på de offentlige udbud. Små virksomheder kan sagtens tage del i væksten på dette marked.
Mange virksomheder er i disse tider på udkig efter nye markedsmuligheder, og her er det offentlige marked absolut en mulighed. Der er vækst på markedet, og der købes ind for mange milliarder af både tjenesteydelser og varer i den offentlige sektor.
Esbjerg Erhvervsudvikling sætter fokus på dette område med et temakursus i at blive leverandør til det offentlige. Her vil deltagerne møde Esbjerg Kommune, en lokal advokat og en selvstændig konsulent med speciale i at hjælpe virksomheder med at byde på offentlige udbud.
Mange mindre virksomheder opfatter det offentlige marked som kompliceret, risikofyldt og kun for de store leverandører, og denne opfattelse afholder mange fra at afgive tilbud. "Derfor vil vi nu give virksomheder i kommunen, indsigt i de store muligheder der er på dette marked" siger erhvervskonsulent, Jesper Bonnén fra Esbjerg Erhvervsudvikling.
Esbjerg kommune går med i kampen
Esbjerg Kommune går med i kampen om at afmystificere de love og udbudsregler, der er i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser, derfor stiller de op med to medarbejder fra kommunen. "Vi er meget beviste om, at vort udbudsmateriale i mange tilfælde bliver meget omfattende og tungt, men da vi er underlagt både national og EU-regler, er der en masse lovgivning vi skal forholde os til" siger Stine Rahr, chef for udbud og indkøb ved Esbjerg Kommune.
Stine Rahr fortsætter med at sige: "Vi vil med deltagelse i dette arrangement gerne hjælpe med at klæde virksomhederne fagligt på til at byde ind. Vi ønsker at komme i dialog med kommunens virksomheder om, hvordan man bliver leverandør til det offentlig".
Bryd den mentale barriere
Der er mange om buddet, og konkurrencen er hård. Derfor er det også nødvendig at kende til de finurlige kroge og faldgrupper der er. Gode råd, relevante samarbejdsformer og fokus på det væsentlige, er noget af det der kan være med til at bryde den mentale barriere for små og mellemstore virksomheder.
Kommune, regioner og stat sender flere og flere af deres opgaver i udbud. "Kurset skal ruste virksomhederne til at tage kampen op med de store.
Med dette i baghånden er det mere end muligt at vinde udbuddet på en offentlig opgave og tage del i væksten", fortsætter Jesper Bonnén.
Arrangementet er relevant for alle virksomheder, der gerne vil tættere på det offentlige. Tilmelding kan ske via www.eeu.dk/arrangementer eller ved at kontakte nedstående.
Kontaktinformation:
Jesper Bonnén, erhvervskonsulent hos Esbjerg Erhvervsudvikling, jbo@eeu.dk eller 36 97 35 15.
Relevant information
http://www.eeu.dk
Firma
Esbjerg Erhvervsudvikling
Niels Bohrs Vej 6
6700 Esbjerg,
Danmark
75 12 37 44
75 12 37 44
http://www.eeu.dk