Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/08-11   -   Pressemeddelelse

Ny stor undersøgelse om livsstil og evnen til at få børn

For første gang nogensinde vil danske forskere via nettet undersøge sammenhængen mellem mænds livsstil og evnen til at få børn. Målet er at få 20.000 kvinder og mænd med i undersøgelsen SnartForældre.dk.

Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital har siden 2007 undersøgt sammenhængen mellem livsstil og frugtbarhed hos kvinder, der ønskede at blive gravide. Indtil videre har godt 6.000 kvinder deltaget i undersøgelsen. Nu udvides undersøgelsen til også at omfatte mænd, da man kun ved lidt om sammenhængen mellem mænds livsstil og deres evne til at få børn. Målet er at samle oplysninger fra yderligere 10.000 kvinder samt 10.000 mænd.

- Når vi vil dykke yderligere ned i sammenhængen mellem livsstil og graviditet, skyldes det blandt andet vores succes med den første undersøgelse. Deltagerne er bedre end forventet til at give os grundige oplysninger via nettet, og oplysningerne viser sig at være meget troværdige. Og så er der yderligere den fordel, at prisen for data samlet ind via nettet højst er det halve pr. deltager sammenlignet med papirspørgeskemaer, siger seniorforsker Ellen M. Mikkelsen.

Hovedformålene med SnartForældre.dk er at kortlægge, om livsstilen hos danske mænd og kvinder har indflydelse på deres evne til at få børn. Op mod 20% af alle par oplever perioder med nedsat fertilitet, og i en fjerdedel af tilfældene ved man ikke hvorfor. Svarene kan meget vel ligge i livsstilen. Et andet formål med undersøgelsen er at finde ud af, om livsstil påvirker barnets fødselsvægt og risikoen for abort.

Med undersøgelsen af livsstil hos kvinder, der ønsker at blive gravide, gik Aarhus Universitetshospital i front ved at bruge internettet til dataindsamling, og resultaterne har stor nytteværdi. For eksempel kunne det konkluderes, at kvinder, der vejede væsentligt mere, end da de var 17 år gamle, havde mindre chance for at blive gravide, end dem der havde holdt deres vægt.

Har man lyst til at deltage i undersøgelsen, kan man læse mere og tilmelde sig på http://www.snartforaeldre.dk


Relevant information

http://www.snartforaeldre.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Aarhus Universitetshospital
Olof Palmes Allé 43-45, 8200 Aarhus N, Danmark

  28 69 08 88
  28 69 08 88

http://www.snartforaeldre.dk

Modtag nyheder fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater