Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/11-06   -   Pressemeddelelse

Mød din lokale forfatter

11 forfattere og en kunsthåndværker deltager på bogmessen i Forum den 17.-19. november 2006.

Eventyret, der voksede.

"Der var engang et meget lille eventyr, som endnu ikke rigtigt vidste, hvad det indeholdt og endnu ikke havde fået en rigtig titel. Og nogle havde fortalt det, at en titel skal man jo helst have, hvis man vil frem i verden. Det meget lille eventyr havde også fået at vide, at det ikke var så mange ord gammelt, men at det havde spiren til noget stort og engang ville blive berømt og fylde flere tusinde bogstaver. Eventyret rødmede over dette og følte sig meget genert og noget bange. Hvordan skulle det blive så stort og så langt?"

Sådan begynder det første eventyr i antologien Moderne danske eventyr, og sådan er forlaget ABZebra's historie også. Forlaget ABZebra har slået sig fast i bevidstheden som nicheforlaget, der udelukkende udgiver eventyr i H.C. Andersens ånd - altså eventyr med mange lag - for både børn og voksne.
Forlaget har vokset sig større, har en årlig eventyrkonkurrence, ABZebra's eventyr bliver udgivet i Kina på engelsk og kinesisk til undervisningsbrug, og nu deltager samtlige forlagets forfattere på bogmessen i Forum.

De elleve forfattere, der deltager på messen, er Tom Lerdrup, Kirsten Ahlburg,
Anika Eibe, Carina Evytt, Michael Ford, Elham Sayedmirza, Vibeke Appel, Daniela Schneider, Regitze Schmidt, Louise Halkjær og Pia Ravn Jensen.
Kunsthåndværkeren Marianne Lerdrup, der har illustreret eventyret Slaraffenland signerer plakaten til antologien Moderne danske eventyr.
Bøgerne, der bliver signerede, er antologien Moderne danske eventyr, novellesamlingen I Sjælens Spejl samt den netop udkomne bog Fire eventyrlige fortællinger - fra Det Lille Land.
Men alle de dejlige eventyr fra ABZebra vil kunne ses på både dansk og engelsk - og enkelte på kinesisk.

Saml hele familien søndag formiddag - den 19. november. Der kan man få en dejlig begyndelse på dagen, når forfatterinden Kirsten Ahlburg fra Fri Scene kl.10.15 læser sit eventyr Lyset, der ikke ville gå ud.

Få en god og inspirerende oplevelse - kom til BogForum og hils på din lokale forfatter.


Flere informationer hos ABZebra, forlagsredaktør Regitze Schmidt telefon 4871 7071 eller 51502881.

På www.abzebra.dk er ABZebra's program for BogForum.

Relevant information

http://www.abzebra.dk


Pressekontakt


Firma

Forlaget AbZebra
Lergraven 5
3140 Ålsgårde, Danmark

  48717071
  51502881

http://www.abzebra.dk

Modtag nyheder fra Forlaget AbZebra på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire