10/10-13
-
Pressemeddelelse
Åbning på vej for e-cigaretter med nikotin i Danmark
Europa-parlamentet stemte i dag tirsdag imod et tidligere fremstillet forslag om at lade e-cigaretter regulere som lægemidler, og foreslår i stedet at damp-cigaretterne bliver reguleret ligesom almindelige cigaretter, altså som et nydelsesmiddel der kan købes i kiosken.
I Danmark har der hidtil været skelnet mellem om e-cigaretten var med nikotin eller ej, og e-væske med nikotin har været forbudt at sælge. Men hvis EU-parlamentets forslag går igennem skal der laves om på det - og det vil komme de danske dampere til gode forklarer Philip Løvland fra den danske e-cigaret portal www.dampguiden.dk: "Lige nu ser vi at de fleste danske butikker sælger nikotin ulovligt eller er rykket til udlandet. Jeg tror på at en lovliggørelse vil give mere gennemsigtighed og mere kontrol og sikkerhed med e-væskerne."
De moderne e-cigaretter er blevet yderst populære både i Europa og i Danmark, hvor over 150.000 benytter dem dagligt. Nyere undersøgelser fra New Zealand viser da også at e-cigaretter var mere effektive til rygestop end nikotinplastre - hvis altså den indeholdt nikotin. Derfor ser også mange rygere frem til at kunne benytte e-cigaretterne lovligt.
Men det er endnu for tidligt for de danske dampere at glæde sig - direktivets endelige udformning skal nemlig først afgøres mellem medlemslandenes og parlamentets forhandlere, hvorefter det skal til endelig godkendelse, før det bliver til lov.
Relevant information
http://www.dampguiden.dk